Tirsdag d. 26. februar, 2019, kl. 18.30Generalforsamling for Dante Sydøst.Derefter – Foredrag: Drømmen om Italien,fortællinger fra Abruzzo– Ved Marianne GadeSted: Kolding bibliotek, Slotsøvejen 4,6000 Kolding Kort: se dette LINK Forfatter Marianne Gade vil denne aften med udgangspunkt i sin nye bog om Abruzzo fortælle om sine egne oplevelser i en for danskerne ret overset, men prægtig region i Italien: Mødet med en ny kultur, en ny by og dens borgere har været en utrolig øjenåbner for Marianne Gade.
Pludselig at få realiseret sin drøm om at eje et hus i Italien i Pacentro i Abruzzo, små 2 timers kørsel fra Rom. En søgen, der har varet i mange år.
Hun slår sig ned i Casa della Poesia og oplever den italienske hverdag med alle sanser på vid gab.
Her leves livet langsomt. “Il dolce far niente” – den søde gøren ingenting – er ophøjet til livskunst, og fællesskabet er højt værdsat.
“Under os lå dalen med floden, der førte smeltevandet med sig oppe fra Majella bjerge, og lige overfor lå bjergene så tæt på, at vi kunne skimte en snoet sti mellem bjergene.”
Det er den skønhed, der møder Marianne, når hun slår skodderne op i huset i den lille by Pacentro.
Medlemmer af Foreningen Dante Alighieri har gratis adgang til foredraget og skal ikke forhåndstilmelde sig, men blot forevise gyldigt medlemskort.
Gæster (ikke medlemmer) betaler 100kr. Ikke-medlemmer skal tilmelde sig foredraget ved køb af billet via dette LINK. I pausen byder Dante Sydøst på et glas vin, og i anledning af generalforsamlingen serverer vi et lettere traktement. Der bliver mulighed for en snak med Marianne Gade.
Denne aften vil der være mulighed for at købe bogen: Drømmen om Italien – fortællinger fra Abruzzo til særpris 150.-.
Tovholder på foredraget: Pia Bruhn/[email protected] 21 55 02 05 Venlig hilsen Bestyrelsen for Dante Sydøst
|