Lørdag den 26. januar: Gastronomisk aften med trøfler og vinmenu.

Se opskrifterne herDin egen ristorante – 26 januar 2019

 

Menu:

Velkomst: Kammusling med parmesan-crème og hvid trøffel + et glas Prosecco

Antipasto: Salat med skorzonerrod, purløg, parmesan, røget olivenolie og hvid trøffel + et glas let fyldig hvidvin 

Første ret: Hjemmelavede tagliolini-pasta, som deltagerne selv skal lave, serveret med salvie- hvid trøffel-smør + et glas af rødvinen Sangiovese Superiore

Anden ret:  Oksemørbrad, krydret med sennep og sort peber, serveret med græskarcrème, artiskokker og en cous cous af blomkål og hvid trøffel + et glas Sangiovese Riserva. 

Dessert: Mascarpone-crème med en crumble af cantucci og amaretti, samt lime-råsyltede bær + et glas perlende Brachetto

Vi måtte desværre melde UDSOLGT på arrangementet.

Hvis du er interesseret i at komme først til mølle ved en evt. gentagelse i næste måned, så send en mail til [email protected]

I Emnefeltet skriver du: RISTORANTE   og nede i mailen navne og ønskede antal pladser. Hvis det lykkes at lokke vores gæstekok tilbage, så sender vi først tilbuddet til dem på listen.

 

Foreningen har fået en invitation fra gæstekokken Massimiliano Cameli som inviterer madglade og interesserede til en usædvanlig og skøn, italiensk madoplevelse i Aarhus’ bedste Ristorante:  ”DIN EGEN RISTORANTE”.

Selvom tilbuddet er opstået og sendt ud med så kort varsel – og at prisen svarer til priser på andre  og også meget gode og  ‘rigtige’ restauranter –  så tror vi, at det kan tiltale nogle af de mange madglade Italiens-rejsende, som på denne måde, midt i den danske vinter, kan få en varm, italiensk oplevelse.

Deltagerne skal – under kyndig vejledning – selv tilberede aftenens vinmenu. Undervisningen vil være på en skøn blanding af italiensk, dansk, engelsk og kropssprog, og alle kan deltage uden hverken specielle sproglige- eller køkkenmæssige forudsætninger. Eneste forudsætning er glæden ved at lave mad og spise i godt selskab.

Massimiliano Cameli kommer fra den kendte ristorante “Al Vecchio Convento”  i Portico di Romagna, området med Italiens bedste køkken, kokke, vine og trøfler – og dertil en masse livskvalitet og gæstfrihed, som i de gode gamle ’60ere. Massimo Cameli tager det bedste af de lokale, traditionelle køkken og giver det en fornyet tvist med kvalitet, kærlighed og humor.

Restauranten i Portico er med Michelin-anerkendelse. Både Massimiliano og hans bror Matteo bliver ofte inviteret som gæstekokke på de bedste udenlandske restauranter, som fx Fredrikshøj Kro i Aarhus og i de sidste par år fx også på restauranter i Reykjavik, – vel nok pt det ‘hotteste’ sted i Europa.

Massimiliano har medbragt en pæn portion af trøfler fra Portico, samlet af broderen Matteo og faderen Gianni, begge inkarnerede trøffeljægere, kokke og sommelier.

Massimiliano har sammensat en vin-menu med trøfler og med udgangspunkt i de retter, som serveres på “Al Vecchio Convento”:

 

Se opskrifterne her: Din egen ristorante – 26 januar 2019

Velkomst: Kammusling med parmesan-crème og hvid trøffel + et glas Prosecco

Antipasto: Salat med skorzonerrod, purløg, parmesan, røget olivenolie og hvid trøffel + et glas let fyldig hvidvin 

Første ret: Hjemmelavede tagliolini-pasta, som deltagerne selv skal lave, serveret med salvie- hvid trøffel-smør + et glas af rødvinen Sangiovese Superiore

Anden ret:  Oksemørbrad, krydret med sennep og sort peber, serveret med græskarcrème, artiskokker og en cous cous af blomkål og hvidtrøffel + et glas Sangiovese Riserva. 

Dessert: Mascarpone-crème med en crumble af cantucci og amaretti, samt lime-råsyltede bær + et glas perlende vin.

 

”Din egen Ristorante” åbner i skolekøkkenet på Skovvangsskolen, Skovvangsvej 150, 8200 Aarhus N.

Massimiliano håber med tiden igen at kunne åbne ”Sin Egen Ristorante”, i Aarhus, men som et forsøg har Foreningen kunnet leje dette skolekøkken. Køkkenet er hyggeligt, men er ikke et professionelt udstyret køkken. Massimiliano opfordrer derfor deltagerne til at de medbringer er par af deres egne yndlingsknive, som med større sandsynlighed kan skære bedre end Skolens egne knive.

Prisen for at deltage i undervisningen og for aftens vinmenu er kr. 680/ person*

Der er i alt plads til 16 deltagere, så alle kan få kyndige råd, vejledning og kokketips af Massimiliano samt høre om de forskellige vine, der ledsager de mange retter.

Tilmelding via dette LINK

Pladserne tildeles efter først til mølle, først til ristorante..

Når/hvis systemet skulle melde UDSOLGT, så er der ikke flere pladser, desværre. Men evt. skuffede, interesserede er velkomne til at komme på en venteliste og forrest i køen til en evt. næste gang Massimiliano tager sin italienske ristorante med til Aarhus. Send en email til: [email protected]   I Emnefeltet skrives: RISTORANTE – og nede i mailen skrives navne/antal på interesserede.

 

Vi minder om at Foreningen udbyder tilsvarende madkurser i Italien, bl.a. også med Massimiliano. Se nærmere på dette LINK

 

*NB: I Forbindelse med betalingen pålignes et billetgebyr. Det endelige beløb fremgår tydeligt, inden endelig betaling.