Tirsdag den 30. juli: Bernhard Hagen: Italiensk politik her & nu – et år med den nye regering

Foreningens trofaste støtte og foredragsholder, Bernhard Hagen,  kommer –  på mange, mange opfordringer fra medlemmerne –  tilbage:

 

ALLE ER VELKOMNE DENNE AFTEN – Arrangementer er end del af Den Italienske Uge i Aarhus”, så derfor er der åbent  og gratis adgang for alle.

 

 

Foreningen Società Dante Alighieri inviterer herved alle interesserede til et foredrag ved Bernhard Hagen:

 

Tirsdag den 30. juli kl. 19.00. (NB: altså kl. 19.00)

På det tidligere MARSELISBORG HOSPITAL. Nu hedder det:

Marselisborg Centret, P. P. Ørums Gade 11, Bygning 8.  DK – 8000 Aarhus C

Tryk på det blå link, så kommer der et kort frem

-Se så dette Kort_over_MarselisborgCentret. med angivelse af de forskellige bygninger.

Marselisborg Centret ligger i gå-afstand til Harald Jensens Plads, hvor mange busser standser.

Der er endvidere fri og gratis parkering på området ved Marselisborg Centret

Bernhard Hagen skriver:

Italiens national-populistiske regering

Et år er gået siden 5-Stjernebevægelsen og Lega dannede regering. På baggrund af valgkampen, partiernes ideologiske profil og det regeringsprogram, som blev udformet i maj 2018, var nervøsiteten i det øvrige EU stor. Ville regeringen trække Italien ud af euroen? Og hvordan med Italiens forankring i det liberale demokrati? Salvinis begejstring for autoritære politiske ledere er jo velkendt.

Men hvordan er det så gået? Foredraget gør status over regeringens første år. Hvor meget har regeringen realiseret af sine mærkesager omkring spørgsmål som stop for immigration, borgerløn m.m. samt en helt ny vækstorienteret økonomisk politik med stort underskud på statsfinanserne, om nødvendigt i strid med EU’s budgetregler? Som afslutning diskuteres situationen her og nu samt perspektiverne for resten af 2019. Er regeringen langtidsholdbar eller vil den falde inden året er omme?

Bernhard Hagen er cand. mag. Historie, italiensk, samfundsfag. – Lektor emeritus fra Aarhus Katedralskole.

Bernhard Hagen er en stor kender af Italien og beskæftiger sig indgående med at studere og kommentere det interessante, italienske politiske system. Da han samtidig er en levende og meget engageret fortæller, venter der tilhørerne en rigtig god aften.

Ved at LIKE denne Facebookside, så får man automatisk Bernhard Hagens frekvente og dybdeborende opdateringer om italiensk politik.

Efter foredraget bydes som vanligt på et glas vin og en hyggelig snak med Bernhard Hagen og med de øvrige Italiens-interesserede.