7. – 14. maj, 2024: Sprogrejse, kokkeskole, akvarelkurser. Portico di Romagna

7.- 14 maj, 2024: Sprogrejse, kokkeskole, akvarelkurser. Portico di Romagna

PORTICO DI ROMAGNA er bl.a. kendt som Beatrice Portinaris hjemby. Beatrice var Dante Alighieri’s evige og uforløste forelskelse og inspirerende muse og ledsager gennem Dante’s Paradiso.

Vi kan nu tilbyde et akvarelkursus med Anne Mette Daa Natorp i Italiens måske smukkeste landsby, i perlen Portico di Romagna.

8 dage med direkte fly fra Billund eller Kastrup.

Man kan i stedet for akvarelkurset vælge at følge kurser i Italiensk eller gå på kokkeskolen.

(Se tilsvarende kursus 8.- 15. oktober på dette LINK )

SPROGSKOLEN:  Vi tilbyder 20 intensive sprogtimer – www.academyolmo.com  – i forskellige klasser for forskellige niveauer, fra helt begyndere til viderekomne: Der er altid et passende niveau!

Anne Mette Daa Natorp fortæller om akvarelkurset:

Jeg er uddannet skolelærer i 1993 fra Aarhus seminarium, med billedkunst som liniefag.

At male akvarel passer bedst til mit temperament, og det jeg gerne vil udtrykke.

Det bedste er at akvarel er let at have med på rejser. Man kan sidde ude med pensler, vand og farve, og gengive det specifikke steds atmosfære og stemning på papiret eller i skitsebogen.  En skitse eller akvarel bliver skabt, og stedet tager bo i erindringen på en ny måde.

Kursus i akvarelmaleri: Med base i PORTICO DI ROMAGNA, omgivet af smuk natur, bjerglandskaber, vandfald, bymiljøer samt utallige andre motiver, underviser jeg i akvarel teknikker for begyndere og øvede.

Teknikker der får dig i gang med at male dine indtryk og derigennem også fastholde dine rejseminder.

Skitser og dagbogsnotater, kan udforskes senere i studiet og der kan arbejdes med at forfine akvarellen.

Mit focus ligger i undervisningen på at du får glæden ved akvarelfarverne og lyst til at være modig med dit maleri. Akvarellens egenskaber er utallige og en evig kilde til forundring.

Portico di Romagna

Ib Larsen fortæller om sit helt specielle forhold til Portico di Romagna:

Jeg opdagede den lille by Portico di Romagna for måske 10 år siden. En skøn perle, som man falder pladask for!

PORTICO DI ROMAGNA er bl.a. kendt som Beatrice Portinaris hjemby. Beatrice var Dante Alighieri’s evige og uforløste forelskelse og inspirerende muse og ledsager gennem Dante’s Paradiso.

Byen, som indtil 1923 var en del af Toscana, men nu er i det mindre besøgte, men smukkere, Emilia Romagna.  Smukke gyder, flotte udsigter, middelalderhuse, en flod og malerisk bro – motiver nok til flere måneders akvarel-ophold!

Albergo Vecchio Convento:

 

Vi bor på det byens bedste og eneste hotel, det charmerende hotel Al Vecchio Convento, www.vecchioconvento.it  Hotellet har en af regionens bedste restauranter og dertil hver morgen uden sidestykke den bedste morgenmadsbuffet i Italien!

 

Lidt om hotellet og familien: Den voksne, meget voksne, generation består af livstykket Marisa, som man altid kan høre. og hendes mere stille, enestående søde mand, Gianni, som sammen med sønnen Matteo styrer køkkenet. Matteo er samtidig leder af sprogskolen.

 

Familiens to sønner har god smag, både med hensyn til mad og vin og er begge gift med skønne, danske piger: Først sendte jeg Ulla ned på et kursus for italiensklærere. Jeg havde haft Ulla som studerende på Italiensk på Århus Universitet. Da hun senere fik en gymnasielærer-stilling, spurgte hun mig, hvor hun lige kunne få rigtigt gang i det italienske igen. Jeg sendte hende til skolen i Portico for at følge skolens dygtige lærere – hmm det er nu mindst 12 år siden, og hun er ikke kommet tilbage endnu, men blev altså hos skoleleder Matteo. De har nu to skønne unger – og Ulla arbejder både på sprogskolen og med en del af administrationen/booking på hotellet.

 

Et par år senere overgik samme lykkelige skæbne Camilla, som blot liiiige skulle have et sprogkursus. Service og opmærksomheden fra Massi var overvældende: Også de er nu lykkeligt gift og har også et skønt dansk-Italiensk barn. Efter nogle år sammen i Portico di Romagna, er de i 2020 flyttet til Odder (DK), hvor de har åbnet en autentisk, italiensk restaurant.

Der er således ikke flere ugifte sønner i familien. Men i løbet af vores ophold arrangeres en festlig aften med den bedste mad og vin, musik og med deltagelse af landsbyens danseglade mænd, som nok skal give deltagerne farve i kinderne og tankerne på flugt.

 

Rammeprogram:

AKVAREL/MALESKOLEN: Fem dage med undervisning og akvarelsamvær om formiddagen. Billedgennemgang. Der er overvældende, næste for mange tillokkende motiver.

KOKKESKOLEN ved Matteo, som bl.a. også har arbejdet på NOMA i København og på andre Michelin-restauranter i både Sverige og i Danmark, samt flere gange i Reykjavik til gastronomiske træf.

5 formiddage nogle timer frem til frokost. En af dagene vil være som festmedhjælper-assistance til aftenens fest på hotellet og en dag pasta, tre dage med varierede menuer.

SPROGSKOLEN:  Vi tilbyder 20 intensive sprogtimer – www.academyolmo.com  – i forskellige klasser for forskellige niveauer, fra helt begyndere til viderekomne: Der er altid et passende niveau!

Læs mere om rejsen på dette LINK