Tre foredrag Campi Flegrei og Syditalien, med vinsmagning, 3. 10, og 17. marts

 

I samarbejde med  D’Ambrosio indbyder Dante til tre foredrag.

I marts 2021 giver D’Ambrosio dig muligheden for at opleve tre spændende foredrag om Campi Flegrei og Syditalien, imens du nyder vores lækre vine fra området.

Den fordelagtige pris for alle tre aftener er 650,- og inkluderer:

– 3 foredrag med hhv.  Henning Galmar, Cecilie Marie Meyer og Gemma Russo;

– bøgerne ”Mezzogiorno – Mennesker og mirakler under Syditaliens sol” af Cecilie Marie Meyer og ”Storie del Rione Terra” af Gemma Russo;

– vinsmagning af 3 vine fra vinproducenter i Campi Flegrei;

– Forsendelse af bøger og de tre flasker vin

Den virtuelle vinsmagning og foredragene finder sted på Zoom følgende onsdage i marts: 3., 10. og 17. marts 2021, fra kl. 19.30 til kl. 21.00.


Tilmelding via det kan ske via dette LINK
NB: Sidste frist for tilmelding: Onsdag den 24. februar 2021

Læs mere om eventen herunder:

Den 3. marts lytter vi til Henning Galmars spændende fortællinger om Campi Flegreis unikke historie og geologiske forhold mens vi nyder Sorbo Bianco, en tør, frisk og varm hvidvin med en flot intens stra?gul farve og duftnoter af nektarin, grønt æble og ananas. Henning Galmar vil fortælle om de helt specielle geologiske forhold i Campi Flegrei og den rige kultur, der har udfoldet sig siden de første kolonister, grækerne, slog sig ned i området.
Omkring Napolibugten lever flere millioner mennesker. Området er smukt og frugtbart, men dødsensfarligt. Foredraget vil beskæftige sig med den rige kultur, der har udfoldet sig i dette område siden de første kolonister, grækerne, slog sig ned der. Især vil vi beskæftige os med Campi Flegrei, de udslukte(?) vulkaner, de helt specielle geologiske forhold, der betyder hævninger og sænkninger af land og havbund, og med de spændende udgravninger af storartede paladser og sunkne landområder i byerne Pozzuoli, Baia, Bacoli og Cuma.

Den 10. marts vil Cecilie Marie Meyer fortælle om sine personlige oplevelser med den særlige kultur, historie og de helt andre vaner og omgangsformer, der kendetegner livet i Syditalien, mens vi smager Gragnano, en mousserende vin af fremragende kvalitet og stor tradition. Det er en frisk, frugtig og halvtør rødvin med en smuk rubinrød farve med duftnoter af røde bær og sprød frugt som moreller og blommer.
Med udgangspunkt i sin nye bog Mezzogiorno underholder Cecilie om Syditalien som tilstand og destination: da hun flyttede til Campania-regionen og fik kæreste og svigerfamilie, oplevede hun den særlige kultur, historie og de helt andre vaner og omgangsformer, der kendetegner livet i Syditalien. Apropos vinsmagningen kan du glæde dig til at lære om syditalienernes særlige forhold til kost, fordøjelse og helbred, og Cecilie vil desuden give sine helt egne, personlige rejsetips til området.

Den 17. marts byder vi velkommen til Gemma Russo, født og opvokset i Campi Flegrei, som pa? letforståeligt italiensk vil fortælle om livet i Europas supervulkan med de særlige geologiske forhold, mens vi nyder Vigna Madre, en tør, blød, fyldig og intens rødvin med frugtige noter af amarena-kirsebær og blommer.
Gemma arbejder som journalist og forfatter i Campi Flegrei. Hendes bog ”Storie del Rione Terra” er en fortælling om livet i kvarteret Rione Terra i byen Pozzuoli, som er den største kommune i Campi Flegrei. Rione Terra var beboet indtil 1970, da beboerne blev evakueret pga. jordskælv. Siden da har det været ubeboet. I dag kan man på Rione Terra besøge udgravningerne af den romerske by Puteoli samt byens domkirke i tre forskellige stilarter.