Tirsdag den 29. august 2023. Foredrag v/ Tønnes-Bekker Nielsen: “FRA CÆSAR TIL MUSSOLINI: DEN ITALIENSKE FASCISME OG ANTIKKEN”

HUSK GYLDIGT  MEDLEMSKORT ELLER KØB GÆSTEBILLET (Se nederst)*

Foreningens trofaste medlem og gennem tiden også faste foredragsholder, Tønnes Bekker-Nielsen, holder et foredrag:

 

“FRA CÆSAR TIL MUSSOLINI: DEN ITALIENSKE FASCISME OG ANTIKKEN”

 

Tirsdag den 29. august, 2023 – Kl. 19.30

Århus Universitet, Antikmuseet.

(Dørene åbnes 19.00 med mulighed for se museets samlinger)

NB: På Antikmuseet, som i denne specielle anledning holder åbent om aftenen

-en enestående anledning for også at besøge det skønne museum

Se kort, tryk på LINK  

 

“FRA CÆSAR TIL MUSSOLINI: DEN ITALIENSKE FASCISME OG ANTIKKEN”

 

I de første år var de italienske fascister afvisende overfor arven fra antikken, der opfattedes som borgerlig og reaktionær, men efter at partiet var kommet til magten i 1922 begyndte regimet at bruge symboler fra oldtidens Rom i et forsøg på at gøre fascismen respektabel, ikke mindst i udlandets øjne. I 1930’erne blev erindringen om Roms storhedstid udnyttet til at styrke Mussolinis image indadtil og iscenesætte ham som den leder, der kunne gøre italienerne til romernes arvtagere og give dem et Middelhavsimperium, et nyt mare nostrum.

 

Dr.phil. Tønnes Bekker-Nielsen har været direktør for Aarhus Universitetsforlag (1985-2000) og lektor i historie ved Syddansk Universitet (2000-2022). Han har skrevet flere bøger om antikkens historie, bla. Mare Nostrum: Romerne og Middelhavet (2018) og Sparta – magten og myten (2020).

 

* Foreningens medlemmer har som vanligt gratis adgang og skal ikke forhåndstilmelde sig, men fremviser blot gyldigt medlemskort. Gæster og ikke-medlemmer skal købe en adgangsbillet til kr. 100,-/stk* via dette LINK

Måske ville det være en bedre idé at melde sig ind i Foreningen til kun 200 kr/år* og dermed få gratis adgang til 10-15 arrangementer/år. Medlemskabet gælder løbende 12 måneder fra indmeldelsesdato, og man melder sig ind via dette LINK  

 

Efter foredraget bydes som vanligt på et glas vin og en hyggelig snak med Tønnes Bekker-Nielsen og med de øvrige Italiens-interesserede.

 

*NB: I forbindelse med billetkøb og indmeldelse betales et mindre billetgebyr. Det endelige beløb fremgår tydeligt inden accept og betaling.