Tirsdag den 30 oktober. Foredrag v/ Henning Galmar: “En genfunden skat i den romerske kirke Santi Quattro Coronati”

Husk gyldigt medlemskort – eller køb adgangsbillet via linket nederst på siden

 

Foreningen Società Dante Alighieri inviterer til et foredrag ved cand. mag. Henning Galmar:

“En genfunden skat”

Tirsdag den 30. oktober kl. 19.30

Aarhus Universitet,

NB: I de “gule bygninger”, i Nordøsthjørnet.

Bygning 1324, lokale 011

Se kort på dette LINK 

 

Der dukker stadig nye ting frem af Roms vældige skatkammer. For få år siden afdækkede man således nogle herlige fresker, der havde været overkalket i 700 år. De befinder sig i den såkaldte Aula Gotica, der indgår i det store bygningskompleks, hvis centrum er kirken Santi Quattro Coronati.

Vi skal tage denne ældgamle kirke i nærmere eftersyn. Den rummer ud over de nyfundne fresker mange andre hemmeligheder. Til kirken er knyttet et kloster for den kvindelige del af augustinerordenen. Nonnerne lever i streng clausur, og derfor er der ikke almindelig adgang til alle dele af komplekset.

Det skal dog ikke hindre os i ved hjælp af mange billeder at sætte det hele ind i en historisk, arkitektonisk og kunsthistorisk sammenhæng, så man til sit næste besøg i Rom kan føje en seværdighed af første klasse.

En grundplan over hele komplekset kan downloades og udprintes via dette LINK

 

Henning Galmar var indtil 1979 studielektor ved Århus Katedralskole. Derefter i en lang årrække rektor for Fjerritslev Gymnasium. Han har haft to studieophold ved Det danske Institut i Rom og besøgt Italien mange gange, ofte som rejseleder

Henning Galmar har tidligere gæstet og begejstret foreningens medlemmer med sine altid meget velforberedte foredrag, som formidles med stor indsigt og fortællerglæde

Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang til foredraget og skal ikke forhåndstilmelde sig, men foreviser på blot på anfordring gyldigt medlemskort; mens gæster (=ikke-medlemmer) betaler kr. 100/person og køber adgangsbillet:
Ikke-medlemmer skal tilmelde sig foredraget ved at købe adgangsbillet via dette LINK

(Måske ville det være en god ié at melde sig ind, spare de 100 kroner og samtidig få gratis adgang til 10-15 andre aktiviteter)

Efter foredraget bydes som vanlig på et glas vin og med mulighed for en god snak med Henning Galmar og med de øvrige medlemmer.