Onsdag den 14. september: Filmen “A Chiara”

Kom med Dante i Paradis

Foreningen Società Alighieri inviterer i præmiere-uge til en special-forevisning af den nye og meget anmelderroste film

A CHIARA  (Chiaras Valg)

Onsdag 14. september kl. 18.40

Biografen Øst for Paradis

Sal E (kælderen)

Paradisgade 7, 8000 Aarhus

 

A CHIARA  (Chiaras Valg)

Den store familie Guerrasio og deres venner er samlet for at fejre deres ældste datters 18-års fødselsdag. Fødselaren og hendes 15-årige lillesøster, Chiara, konkurrerer mod hinanden på dansegulvet. Det er en sjov og festlig aften og den tætknyttede familie er i topform. Alt ændrer sig dog næste dag, hvor faren forsvinder sporløst. Chiara starter i smug sin egen eftersøgning. I takt med at hun kommer tættere på sandheden om sin familie, bliver hun tvunget til at beslutte sig for hvilken slags fremtid, hun selv vil have. Filmen modtog Europa Cinemas Label ved Cannes-festivalen og er Jonas Carpignanos tredje film fra Gioia Tauro i Calabrien – efter migrant-dramaet ’Mediterranea’ og sigøjner-filmen ’A Ciambra’.

Se trailer for filmen HER

Billetterne til special-forestillingen med danmarkspremiere koster for medlemmer kr. 60 stk og for ikke-medlemmer kr. 85 (inkl. et krus vino,) og skal og kan nu kun købes gennem dette LINK

(Normalprisen for billetter til film i ØFP er kr 100,- /stk og uden vino)

 

NB: Der er et begrænset antal pladser, og pladserne sælges unummererede.  Når biografen, ca. 10 minutter før forevisningen, åbner døren til denne helt unikke forestilling, så er det efter efter  jeg-stiger- på-bussen-systemet-og-får-den-plads-som-er ledig, når salen åbnes.

 

NB: Hvis der meldes “UDSOLGT”, når du forsøger at købe så:

1) kontakt IKKE biografen Øst for Paradis: De kan intet gøre og har som sådan intet med salget af billetter at gøre.

2) men send en mail til [email protected]:

I Emnefeltet skriver du “VENTELISTE FILM ” – og nede i mailen navn og antal ønskede billetter. Så sender vi en mail, hvis der kommer flere pladser eller en ny forestilling.

 

Billetterne skal købes via Foreningens eget billetsystem, og billet fremvises og scannes ved indgangen til biografsalen.

Selve billetsalget er altså via Foreningens eget billetsystem, og ikke gennem biografen Øst for Paradis.

 

NB: I forb. m. købet betales et mindre billetgebyr. Det samlede beløb fremgår tydeligt, inden endelig accept af pris og køb.