Onsdag, den 14. marts. Foredrag ved Bjørn Thomassen: Kulturforskelle Italien-Danmark

Onsdag, den 14. marts 2018, kl. 18.00

Foredrag ved Bjørn Thomassen

Kulturforskelle Italien-Danmark

(Vi starter kl. 18.00 med en lille fælles anretning. ALLE skal derfor forhåndstilmelde sig. Læs mere herom nedenfor)

 

Dante Sydøst indbyder til foredrag ved Bjørn Thomassen, lektor ved Roskilde Universitet.

Sted: Eisbjerghus Internationale Efterskole, Eisbjergvej 2, 5580 Nørre Aaby.

Kort: se dette LINK

Kulturforskelle Italien – Danmark.

Foredraget vil sammenligne danske og italienske familiemønstre, krydret med muntre anekdoter og tørre statistikker. Foredraget vil også beskrive de skrevne og uskrevne normer og skikke der trives på henholdsvis det danske og italienske arbejdsmarked og i den sociale sfære.

Bjørn Thomassen er lektor ved Roskilde Universitet, foredragsholder (med speciale i italiensk politik, samfund og kultur & kristendom og katolicisme), klummeskribent ved Kristeligt Dagblad. Han har boet i Italien i 17 år, er italiensk gift, og har udgivet en lang række bøger og artikler om italienske samfundsforhold.

Ps: Bjørn Thomassens seneste bog, ”Kampen om de Dansk Sjæle, en Ny Fortælling om Reformationen” vil kunne købes (kontant eller mobilepay) til rabatpris i forbindelse med arrangementet.

 

Foredraget er godt en uge efter et meget spændende (måske uhyggeligt spændende) parlamentsvalg i Italien. Bjørn Thomassen vil – med sin store viden om Italien – også gerne svare på spørgsmål om valget, og hvad det evt. kan føre til. Han plejer at kommentere i medierne om politiske nyheder i Italien.

—-

Bjørn Thomassen har holdt foredraget i andre Dante-afdelinger. Han er her blevet omtalt som en særdeles engageret og inspirerende foredragsholder. Glæd jer!!

—-

Vi starter kl. 18.00 med en lille fælles anretning, serveret af efterskolen. For 2 år siden prøvede vi det for første gang. Det var særdeles lækkert.

Prisen for anretningen er 100 kr. Dante Sydøst giver vinen hertil.

 

Dantes medlemmer og gæster/ikke medlemmer skal alle tilmelde sig ved hjælp af dette LINK (tilmelding og betaling senest den 8. marts)

 

Medlemmerne betaler kr. 100.

Gæster og ikke-medlemmer: betaler kr. 200/person.

 

 

Venlig hilsen

 

Bestyrelsen for Dante Sydøst

 

 

Dante Sydøsts tovholdere i forbindelse med dette arrangement:

 

 

Marie Banke, mariebanke@hotmail.com 60 93 54 35

Sven Lundberg, sv.em.lundberg@gmail.com 29 28 93 11.