Foreningen Società Dante Alighieri inviterer herved til foredrag ved cand. mag. Lise Søelund:
”Paulus, fra Forfølger til Forkynder – Om romerbrevet”
Onsdag den 14. maj kl. 19.30:
Århus Universitet,
NB: I de “gule bygninger”, i Nordøsthjørnet.
Bygning 1324, lokale 011
Se kort via dette LINK
FRA FORFØLGER TIL FORKYNDER
Manden, der hed Saulus ændrede navn til Paulus, og desuden fik han et nyt syn på kristendommen, så han i stedet for at forfølge de kristne gik over til at forkynde kristendommen. Paulus var en flittig brevskriver, og han sendte et langt brev til romerne, hvori han gennemgik de kristne begreber, der handler om Guds nåde, retfærdighed og kærlighed. Imidlertid fik Paulus ikke lov til at nøjes med at være penneven med romerne, for snart befandt han sig midt iblandt dem, idet han blev taget til fange i Jerusalem og derefter sendt til Rom. I Rom tilbragte Paulus to år i husarrest, indtil han formentlig blev henrettet under kejser Nero, og det er for få år siden blevet muligt at besøge hans gravsted her.
Et foredrag, der sætter fokus både på Paulus biografi såvel som hans teologi, set i romerlysets skær.
Gæster og ikke-medlemmer skal tilmelde sig foredraget ved at købe adgangsbillet via dette LINK
Idéhistoriker og forfatter Lise Søelund har tidligere besøgt og begejstret Foreningen med sine levende fremstillinger af filosofiske emner, som ellers ville være vanskelige at forstå for ’ikke-fagfolk/almindelige mennesker’.
Lise Søelund har skrevet en lang række af bøger om filosofi. Hun medbringer et udvalg af sine bøger, og de kan med fordel købes kontant efter foredraget.
Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang og skal ikke forhåndstilmelde sig, men skal blot på anfordring fremvise gyldigt medlemskort; mens ikke-medlemmer og gæster betaler kr. 100/person.
Gæster og ikke-medlemmer skal tilmelde sig foredraget ved at købe adgangsbillet via dette LINK
(Måske ville det være en god idé spare de 100 kroner og i stedet at melde sig ind i foreningen, og samtidig få adgang til 10-15 arrangementer).
Efter foredraget bydes som vanligt på et glas vin.