Dante Sydøst har nu eksisteret i godt 2 år som en underafdeling af Società Dante Alighieri Aarhus. Det har været en ret så lang indkøringsperiode, men udvalget synes nu, at Dante Sydøst er klar til at blive en selvstændig afdeling under Dante Alighieri. Derfor indkalder vi medlemmer til stiftende generalforsamling.
Sted: Erritsø Fællesskole. Afdelingen Krogsagervej 30. 7000 Fredericia
Kort: se dette LINK
Dagsorden for stiftende generalforsamling.
Mandag den 5.september 2016, kl. 19.00
- Valg af dirigent (udvalget foreslår Per Skovsen, Fredericia)
- Kort beretning om årets gang, ved udvalget.
- Forslag til vedtægter (se dette link: Forslag til vedtægter Dante Sydøst).
- Behandling af indkomne forslag
- Kort orientering om økonomi.
- Præsentation af medlemmer, der stiller op til valg til bestyrelsen.
- Valg til bestyrelsen.
- Valg til revisor og revisor-suppleant (udvalget foreslår Sine Iversen, Fredericia).
- Eventuelt
Generalforsamlingen er særdeles vigtig for Dante Sydøsts fremtid. Derfor håber vi, at rigtig mange medlemmer møder op.
NB: Nogle medlemmer fra udvalget er villige til valg til bestyrelsen. Men andre medlemmer af Dante Sydøst er også meget velkomne til at stille op. Især søger vi en, der vil være kasserer, en meget vigtig funktion, men ikke så tidskrævende. Man må gerne orientere udvalget – men man kan også stille op ved selve generalforsamlingen.
Husk: Forslag til foreningen og forslag til ændringer af de foreslåede vedtægter indsendes til Sven Lundberg, [email protected] – senest 10 dage før g.f.
———————-
Efter generalforsamlingen vil Allan Lyhne, medlem af arbejdsudvalget, føre os på en spændende rejse i det nordvestlige Italien:
Marmor i Carrara og turist i La Garfagnana.
Foredraget er i to dele, som begge ledsages af fotos fra områderne.
Første del handler om, hvad marmor er, hvordan det er dannet, forekomst i det nordvestlige Toscana, hvordan det brydes i dag i området omkring Carrara i de Apuanske Alper, hvorfor marmor er så brugt som materiale for kunstnere til alle tider, og hvad marmor betyder for området mellem de Apuanske Alper og Det Tyrrhenske Hav: La Lunigiana og La Versilia.
Anden del af foredraget handler om at rejse i Garfagnana, som er et område i den nordligste del af Toscana. La Garfagnana omfatter en del af De Apuanske Alper og en del af Appenninerne, og i disse år bliver området stadig mere besøgt af turister fra Danmark. Denne del af foredraget fortæller om landskaberne, om akacie-, kastanje- og bøgeskovene, om områdets særlige identitet som fødevareproducerende område med oste-, spelt-, kød- og charcuterivareproduktion. Desuden om livet i bjerglandsbyerne, udnytttelsen af naturresurserne, naturbeskyttelse, vandremuligheder, udvalgte småbyer m.m. Kort sagt: om at rejse og opleve i en del af Italien, hvor befolkningen er autentisk, hvor der ikke er mange turistboder, og hvor man takket være højdeforholdene, altid kan finde en skøn og tempereret plet i den værste sommervarme.
Om foredragsholderen:
Allan Lyhne er uddannet ved KU i geografi og geologi samt ved OU i Italiensk.
Har undervist i Gymnasiet og på HF 1966 – 2014, heraf mere end 30 år på Rosborg Gymnasium i Vejle. AL har lavet kurser for gymnasielærere i både Nord-, Mellem- og Syditalien om især geografiske og geologiske forhold, og han er i de sidste 20 år som privatperson kommet jævnligt i området nord for Lucca i Val di Serchio og La Garfagnana. AL har skrevet en artikel om marmor i Carrara til Illustreret Videnskab.
Som sædvanligt byder Dante Sydøst på et glas vin.
Venlig hilsen
Arbejdsudvalget for Dante Sydøst