Program EFTERÅR 2020

Dante Alighieri Sydvest – Program efterår 2020

ONSDAG den 26. august 2020 kl. 19 i Musikhusets Esbjergs foyer

Den Ny Opera: ”La bella Italia”

Italiensk mad, italienske operahits og sange

Dante Sydvest har fået en aftale med Den Ny Opera i Esbjerg om at koble sig på deres arrangement Bella Italia: ” Drøm dig væk til Italiens sol, når vi omdanner Musikhusets foyer til ”Piazza del Havnegade”. De fleste af os må tilbringe sommeren i Danmark i år, men vi må gerne drømme os væk til ”Bella Italia”. Lad os hjælpe dig på vej med sopran-suk, tenor-hulk og baryton-brøl, sange til ”mama” og smægtende italienske sange. Der er ternet dug på bordene og italienske mad herpå”

Dante Sydvest tilbyder arrangementet til kun 195 kr. Der er et begrænset antal pladser, så man bedes snarest tilmelde sig med e-mail til [email protected]

Der orienteres senere om betaling

ONSDAG den 16. september 2020 kl. 19 – 21 i auditoriet Esbjerg Gymnasium

Italiensk design

Foredrag ved Sisse Tanderup

Erindringsmotivet er et grundlæggende tema i italiensk design. Erindring kan ses som en måde at forstå sig selv og sin egen omverden på i fortid, nutid og fremtid.

Unge designere tager gerne udgangspunkt i erindringsmotivet, og italienske designere, specielt gruppen omkring Alessis design, arbejder bevidst i deres design med erindringstemaet, hvilket også tydeligt fremgår af Alessis program for design. Fem af Alessis designere, Aldo Rossi, Alessandro Mendini, Massimiliano Fuksas, Robert Venturi og Paolo Portoghesi er i deres design på en original måde inspireret af Marcel Prousts På Sporet efter den tabte tid. Denne inspiration manifesterer sig konkret i, at disse designere lader sig inspirere af historiske former fra Rom, lige fra etruskiske smykker til Michelangelos Capitolplads, når de designer alt fra kaffestel til smykker.

Jeg glæder mig til at tage jer med på en rejse i den italienske designkultur, hvor fortiden og nutiden smelter sammen.

Sisse Tanderup, cand. mag., ph.d., er ekstern lektor ved Institut for design og kommunikation, SDU.

Efter/under foredraget et glas vin

Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang til arrangementet og skal ikke forhåndstilmelde sig, men foreviser blot på anfordring gyldigt medlemskort. Gæster (=ikke-medlemmer) skal købe billet og betale kr. 100 pr. person og køber via dette LINK .

 

ONSDAG den 28. oktober 2020 kl. 19 – 21 i auditoriet på Esbjerg Gymnasium

Mare Nostrum, Romerriget og Middelhavet  Arrangementet er AFLYST

Foredrag ved Tønnes Bekker-Nielsen

Tønnes Bekker-Nielsen har for ikke så længe siden udgivet en bog med titlen  Mare Nostrum:

Romerrigets historie er også historien om Middelhavet. Havet bandt rigets provinser sammen, og uden havets ressourcer og kornforsyninger ad søvejen kunne en storby som Rom ikke overleve. Middelhavet var for romerne på en gang dragende og farefuldt: vejen til magt, ære og velstand, men også et farligt sted, hvor menneskeliv og store formuer på et øjeblik kunne forsvinde i dybet.  

Bogen, den første af sin art på dansk, følger Middelhavets rolle i romernes liv gennem 800 år, fra de tidligste krigsfartøjer til verdens første tankskibe, fra flådepolitik til fiskeopdræt.

Tønnes Bekker-Nielsen er Dr. Phil og lektor i antikkens historie ved SDU

Efter/under foredrag et glas vin

Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang til arrangementet og skal ikke forhåndstilmelde sig, men foreviser blot på anfordring gyldigt medlemskort. Gæster (=ikke-medlemmer) skal købe billet og betale kr. 100 pr. person og køber via dette LINK .

Arrangementet er aflyst som konsekvens af statsministerens pressemøde

 

ONSDAG den 25. november 2020 kl. 19 – 21 i auditoriet på Esbjerg Gymnasium

Italien under Covid-19    ARRANGEMENTET ER AFLYST

Foredrag ved Jesper Storgaard Jensen

I sit foredrag, specielt udarbejdet til Dante i Syddanmark, vil Jesper Storgaard Jensen fortælle om, hvordan han oplevede at leve i Italien, da Covid-19 epidemien ramte, og hvilken virkning epidemien har haft og sandsynligvis vil få på landet.

Jesper Storgaard Jensen, der er cand.ling.merc., journalist og fotograf, tidligere ambassaderåd, bor i Rom, hvorfra han skriver til danske og. medier. Fx Weekendavisen 12.3.2020: https://www.weekendavisen.dk/2020-11/samfund/iostoacasa-jeg-bliver-hjemme og Berlingske 1.4.2020: https://www.berlingske.dk/europa/udenfor-rom-kaemper-de-mod-tiden-vi-vil-komme-forst-med-vaccinen-mod-covid.

Jesper Storgaard Jensen har udgivet guidebøger om Rom. Hans seneste bog er Spis i Rom, 150 restauranter, barer og cafeer, forlaget muusmann.

Efter/under foredrag et glas vin

Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang til arrangementet og skal ikke forhåndstilmelde sig, men foreviser blot på anfordring gyldigt medlemskort. Gæster (=ikke-medlemmer) skal købe billet og betale kr. 100 pr. person og køber via dette LINK .

Arrangemnet er aflyst på grund af Covid19

 

GENERELT:

Der tages forbehold for coronavirus, for ændringer i og udvidelser af programmet. Måske bliver der mulighed for et arrangement tidligt i oktober.

Skulle du endnu ikke have meldt dig ind, kan du indmelde dig og betale et årskontingent ved at følge dette link:  http://www.dante-alighieri.dk