Dante Sydøst Foråret 2023

Med ønsket om en god jul og et godt nytår orienterer vi nedenfor om første arrangement i 2023 og foreningens program for næste halvår.

JANUAR

Onsdag den 11. januar kl. 19:00 -21:00. Middelfart Gymnasium

Nytårskur og foredrag

Leif Balthzersen: Når musikken fortæller. Musikalske skildringer af Italien

Utallige kunstnere, også fra Danmark, er igennem tiden rejst til Italien og er blevet bjergtaget af landet, klimaet og befolkningen. Nogle har omsat begejstringen til litteratur, andre til malerkunst. Og atter andre har komponeret musik, der i mere eller mindre detaljeret grad skildrer Italien. Leif V.S. Balthzersen introducerer og spiller uddrag af nogle af disse musikstykker ved aftenens foredrag.

Biografi:

Leif V.S. Balthzersen er mag.art. i musikvidenskab og har bl.a. været musikchef for Sønderjyllands og Aarhus Symfoniorkester. Han er bogaktuel med ”Når musikken fortæller. En koncertfører” (Aarhus Universitetsforlag).

Foredrag: 19:00 – 19:45Godt nytår og let bespisning (antipasti): 19:45 – 20:15Foredrag fortsat: 20:15 – 21:00

———

FEBRUAR

Torsdag 23. februar kl. 18.30 – 19.00. Vejle Bibliotek:

Generalforsamling 18:30 – 19:00

Ifølge vedtægten.

Foredrag 19:00 – 21:00: Ivan Z. Sørensen: Små historier fra Bergamo

Bergamo er meget andet end ’Pesten i Bergamo’ (J.P. Jacobsen) og Covid. Byens historie er præget af kunst (fx Lorenzo Lotto), litteratur (fx Torquato Tasso) og musik (fx Gaetano Donizetti). Ivan Z. Sørensen fortæller levende om højdepunkterne.

Ivan Z. Sørensen (f. 1949) er mag.art. og cand.mag. i litteratur og religion. Har været gymnasielærer på bl.a. Roskilde Gymnasium, lektor på Firenzes Universitet og museumsinspektør på Karen Blixen Museet. Har arrangeret og deltaget i kurser og konferencer specielt i Italien og holdt forelæsninger i USA (om Blixen, Andersen og Kierkegaard).

——–

APRIL

Torsdag 20. april kl. 19:00 – 21:00. Fredericia Bibliotek

BJØRN THOMASSEN – ET KATOLSK LAND? KIRKE OG RELIGION I ITALIEN

Vi kender alle Italien som et katolsk land, men er kirken stadig vigtig for den almindelige italiener? Med muntre anekdoter gør Bjørn Thomassen os klogere på, hvordan religiøsiteten udleves i det moderne Italien, samt hvilken betydning immigration, sekularisme og multikulturalisme har for katolicismen. Det hele skylles ned med et glas god italiensk rødvin.

Bjørn Thomassen er professor i Socialvidenskab ved Roskilde Universitet samt forsker og underviser i samfundsfag. Han har boet 17 år i Italien og har udgivet adskillige bøger og artikler om landet.

——–

MAJ

(Under forberedelse. Planlægning ikke afsluttet)


Om Onsdag d. 11. januar:

I pausen indbyder vi til nytårskur med en let bespisning (antipasti) og et glas vin – og en hyggelig snak med foredragsholderen og med de øvrige medlemmer.


Foredraget er gratis for Dantes medlemmer. Medlemmer må gerne dele budskabet med interesserede. Vi modtager gerne gæster.

Priser:

Pris for gæster/ikke-medlemmer 100 kr. Beløbet refunderes, hvis man melder sig ind i Dante Sydøst. Billetter kan købes via dette LINK eller hos kasserer Bente Grønfeldt: [email protected]; Mobil: 26 29 95 61.

            Medlemskab for enkeltpersoner kr. 200 pr. årMedlemskab samboende par kr. 375 pr. årMedlemskab for studerende på SU kr. 100 pr. år

Sådan melder man sig ind: Gå til medlemssiden via medlemssiden hos eventit via dette LINK.

Tovholdere ved dette foredrag:

Bente Grønfeldt, 26 29 95 61, [email protected]

Birgitte Zeidler, 50 98 33 50,  [email protected]