8.april 2024: Olivenoliesmagning – Crostini og pasta

Kom og lær at smage på olivenolie. Hvad er en god (og en dårlig) olivenolie?

 

Vi får besøg og Francesco Ulisse, som stadig har sin egen oliven-lund i regionen Abruzzo.

Selvom Francesco har boet en menneskealder eller mere i Odense, så tager han stadig flere gange årligt hjem til sit italienske bagland og olivenlund  Abruzzo for at pleje træerne, og selvfølgelig også for at høste sine egne oliven, der sendes til den lokale olivenmølle.

I sine mange år i Odense har Francesco Ulisse altid været og er stadig hyperaktiv. Han har bl.a. haft ristoranti,  har stadig import af skønne italienske fliser og kakler, er corrispondente consolare , og på det seneste også en dygtig og inkarneret trøffeljæger, både i Italien og i  Danmark!

For et par år siden anskaffede han trøffelhunden Tufi, en Lagotto Romagnalo og fandt hurtigt mange trøfler i Italien. I vinterperioden ’23-’24 har han indtil nu også  fundet 12 kg trøfler i skovene omkring Odense. I den sidste weekend i januar ’24 var Ulisse og Tufi i Marselisskoven ved Aarhus og fandt også her de skønneste, sorte trøfler af typen “Uncinato”

Menu den 8. april:

Bruschetta med årets nye olivenolie

Bruschetta med rucola, parmesan og olivenolie

Bruschetta med tomat, lokale hvidløg fra Abruzzo og olivenolie

Bruschetta con valdnød og olivenolie

Bruschetta med danske trøfler, som Franceso Ulisse og Tufi selv har fundet

Spaghetti aglio, olio e peperoncino – Den mest enkel og bedste italienske pastaret!

 

Ved et senere arrangement i 2024 vender Francesco tilbage med Tufi og fortæller om træfler og om trøffeljagt mm.

Francesco kommer med sin egen olivenolie og med smageglas. Vi lærer hvordan man kan/skal smage på olivenolie. Der serveres 3-4 crostini og den allerbedste og enkleste italienske pastaret: Aglio, olio e peperoncino

Arrangementet  olivenolie forgår  i det nordlige  Aarhus: Fritids-Centret, med rimelige parkeringsmuligheder, tæt ved Skovvangsskolen, og i øvrigt med masser af busser og Letbanen i gåafstand

 

Mandag den 8. april kl. 18.00

Skovvangsvej 127, 8200 Aarhus

Arrangementet kræver tilmelding og køb af adgangsbillet kr. 100,- for medlemmer og kr. 175 for gæster/ikke-medlemmer*

Billetter købes via dette LINK, indtil der meldes udsolgt

*NB: I forbindelse med købet betales en billetgebyr. Slutbeløbet fremgår tydeligt inden endelig accept af betalingen.

 

KØB OLIVENOLIE:

I forbindelse med Olivenolie-arrangementet den 8. april har Francesco Ulisse har tilbudt at medbringe et antal af sin og familiens gode olivenolie til salg i forbindelse med arrangementet.

Olien er i 3-liters metaldunke.

Foreningens medlemmer og andre interesserede kan købe en 3-liters dunk med ægte og god olivenolie!

Francesco Ulisse, som er tidligere bestyrelsesmedlem og aktiv i Dante Odense, glæder hvert år medlemmerne med tilsvarende tilbud. Medlemmerne i Odense er meget begejstrede for både kvalitet og pris.

NB: Olien reserveres bindende via Foreningens billetsystem.

Flexbillet, som driver billetsystemet, har desværre hævet billetgebyret betragteligt.

For at lade køberne spare de ekstra 20 kroner/dunk, som billetgebyret ellers ville løbe op i, så kan/skal man altså kun reservere olien via linket. Selvom der står NUL kroner, så er det naturligvis ikke prisen for olien – kun prisen for at reservere!

Nærmere følger ang. betalingen, inden olien så kan afhentes i forbindelse med arrangementet.

Brug dette LINK til at reservere olivenolie – reservationen er bindende!