22. oktober, Aarhus: Filmen “Libero” med introduktion ved Martin Jørgensen

22. oktober kl. 19.00, Biografen Øst For Paradis.

Støtteforeningen ”Paradisets Engle” inviterer i samarbejde med Foreningen Società Dante Alighieri til en usædvanlig og god film-aften i Øst For Paradis:

FODBOLDSPILLEREN  MARTIN  JØRGENSEN  PRÆSENTERER  FILMEN  ”LIBERO”.

LIBERO

En både rørende og smertefuld fortælling om en lille familie i en forstad til Rom. Historien fortælles gennem 11-årige Tommys øjne, og i hans uskyldige blik følger vi dramaet om den humørsvingende alenefar. Han vil gøre sit bedste som alenefar, da moren atter engang er stukket af, men som kommer til at overlade lidt for meget ansvar til børnene. Temperamentet er i vejen, og hans ambitioner på sønnens vegne er store..

 

Martin Jørgensen spiller på AGFs 1.divisionshold, har spillet 102 landskampe og scoret 12 mål for Danmark.

Martin Jørgensen er tidligere, mangeårig professionel i de italienske Serie A-klubber Udinese og Fiorentina.

Køb billet på www.paradisbio.dk eller på telefon 86 19 31 22 eller ved henvendelse i biografen

Paradisgade 7-9, 8000 Aarhus C.

 

– billetprisen på 100 kr. inkluderer bl.a. Martin Jørgensens introduktion til filmen  samt et glas vin og hyggesnak i foyeren efter filmen og en mulighed for at hilse nærmere på Martin Jørgensen og på de andre af Paradisets gode Engle.

Formålet er at indsamle midler til biografens fortsatte modernisering. Efter åbningen af 3 nye sale ultimo 2012 er turen kommet til elevator, ny café og samlet billetsalg.

 

STØT ØST FOR PARADIS – KØB AKTIER I PARADISETS ENGLE!

Download og læs brochuren om også de andre, specielle film-aftener,4 aarhusianere med hver sin indgangsvinkel præsenterer deres yndlingsfilm i Øst for Paradis:  Paradisets Engle