Onsdag, den 1. december, kl. 19.00
Franco D’Angelo: Italiensk populær musik
Sted: Eisbjerghus Internnationale Efterskole, Eisbjergvej 2, 5580 Nørre Aaby
Franco D’Angelo er en herboende italiensk musiker, der spiller klaver, keyboard, trompet, tenorsax og guitar. Franco har en flot sangstemme, som passer perfekt til italienske temafester. Han var barnestjerne i Italien, og han udgav sin første plade, da han var 8 år! (Cavalleria rusticana). Da han kom til Danmark, havde han et orkester med 4 – 5 musikere. Nu spiller Franco D’Angelo alene eller sammen med sangerinden Manuela. Han har spillet på alle Hvide Hus hoteller, SAS Hotellerne, samt Sheraton – Copenhagen, Tivoli og ikke mindst på Munkebjerg i Vejle.
Vi ser frem til en helt speciel og hyggelig italiensk aften. Vi har som tidligere fået Eisbjerghus Efterskole til at servere en spændende italiensk anretning. Der er gratis adgang for Dante Sydøsts medlemmer, men man skal tilmelde sig, gerne i god tid, og senest onsdag, den 24. november.
Send en mail til: [email protected] (Det er praktisk for mig at bruge denne mail-adresse ved tilmelding. Så undgår jeg, at tilmeldinger forsvinder i min normale mail-korrespondance. Vh. Sven Lundberg). Skriv navn, antal, og medlemsnummer.
Ikke-medlemmer kan tilmelde sig og betale 100 kr.: Skriv navn, adresse og mail-adresse. Så sender vi et kontonummer til betaling.
Tovholdere på denne aften: Marie Banke og Sven Lundberg
Venlig hilsen
Bestyrelsen for Dante Sydøst