Det er med sorg, at jeg må meddele at Foreningens har mistet sin afholdte kasserer Mette Mondrup.
Mette Mondrup blev sammen med sin mand Georg Mondrup medlemmer af Foreningen en gang i 50’erne.
Siden 1970’ene har Mette Mondrup været den trofaste kasserer og den venlige stemme i telefonen, som medlemmerne altid har kunnet ringe til.
Både Mette og Georg elskede de mange rejser til Italien og med stor viden og indsigt i landets sprog og kultur. Da Mette mistede sin elskede Georg i 2001, fortsatte hun ufortrødent med at studere italiensk sprog, litteratur og mad.
Mette fortalte mig, at familien hvert år indtil for nyligt fortsat markerede Georgs fødselsdag med en god, italiensk bonderet (Polpettone) , som de en gang i 80’erne havde fået på et af de madkurser, som de sammen havde fulgt hos mig.
Udover snakken ved sofabordet, først på Lilletorv og siden på Klostret, så husker jeg Mette som et fast, omkringfarende indslag i byens billede: I mange år rundt på indkøb og på torvet på sin cykel, Siden til fods insisterende på at nyde live og på at komme rundt, i biografen Øst for Paradis, på torvet – altid med smil og en god snak.
De sidste par år var Mette plaget af tiltagende fysiske udfordringer, men hovedet var lynende frisk, og under mine besøg kunne jeg trække på hendes ellers ufejlbarlige hukommelse. For et par måneder siden ringede hun til mig sent om aftenen, efter at jeg havde besøgt hende om formiddagen, og sagde (nærmest råbte) blot ét ord: højt og med begejstret stemme navnet på en professor, der i begyndelsen af 50’erne havde været med i starten af Foreningens historie, og som hun ikke lige kunne komme i tanke om ved vores formiddagskaffe. Det pinte hende og må have naget hende en lang eftermiddag og aften, så selvfølgelig skulle jeg havde dét navn efter kl. 22 om aftenen. Jeg skulle ikke tro, at hun var blevet gammel!
Det var aldrig et kedelig selskab. Verden blev lidt fattigere i går, men Mettes liv havde været rigt, og hun udtrykte sin taknemmelighed ved alt det, som hun havde nået at opleve. Mette var klar til at forlade denne verden. Som hun sagde, da jeg besøgte hende for et par uger siden: “Først havde jeg 20 år af mit uden Georg. Nu har jeg igen haft 20 år uden Georg. nu må det være nok”.
Bisættelsen er fra Frue Kirke, onsdag den 28. april kl. 11.
Jeg vil deltage med denne sidste, smukke hilsen fra Foreningen.
Ib Larsen
