HUSK gyldigt medlemskort som forevises på anfordring
I samarbejde med Haveselskabet indbyder vi medlemmerne af Società Dante Alighieri og andre interesserede til et foredrag ved ved italienseksperten Ib Larsen om ”Norditalienske Haver og parker”
Torsdag den 27. november kl. 19.00
Fritidscenter Skovvangen
Skovvangsvej 127, 8200 Aarhus N
Parkering muligt ved Skovvangsskolen, Skovvangsvej 150, 8200 Aarhus N – se LINK
Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri skal/må som vanligt ikke forhåndstilmelde sig. De møder blot op og viser på anfordring gyldigt medlemskort.
Ikke-medlemmer og gæster skal købe en adgangsbillet hos Foreningen Società Dane Alighieri til kr. 50,- på dette LINK
Ved hjælp af billeder og tegninger forklarer Ib Larsen baggrunden for både kendte og mindre kendte renæssancehaver i Italien – med rødder i klosterhaver, mauriske haver samt de klassiske gårdhaver i antikkens Grækenland og Rom. Undervejs inddrages også elementer fra senere stilarter som den franske barokhave og den romantiske engelske landskabshave.
Foredraget tager os med på en haverejse til Norditaliens perler ved Como- og Maggioresøerne. Her besøges de borromæiske øer med den fascinerende Bella og den frodige Madre, samt Taranto – Italiens bedste botaniske have – og en unik samling af alpine planter. På Comosøen opleves blandt andet den pragtfulde Carlotta-have og Adenauervillaen, mens vejen mellem de to søer byder på et særligt besøg hos grev Jacopo i hans villa fra 1400-tallet. Rejsen rummer også et besøg på en risfarm i et gammelt kloster midt på Po-sletten.
Foredraget varer ca. 2 × 45 minutter med en kort pause undervejs. Efterfølgende bydes på et glas vin samt mulighed for en hyggelig snak med Ole Fournais og de øvrige deltagere.
Ib Larsen er cand.mag. i italiensk og samfundsfag fra Aarhus Universitet, italiensk console corrispondente og har direktør for Italien Information Service 1988 har han udviklet og gennemført talrige have- og kulturhistoriske rejser i ind- og udland.
Vi glæder os til en aften, hvor Haveselskabet Aarhus er vært – i selskab med italiensk kultur, haveliv, rejselyst og gode samtaler.
Som supplement til foredraget tilbyder den Italienske forening en haverejse med Ole Fournais til Norditalien i april 2026.
Alle medlemmer af hhv. Haveselskabet og Società Dante Alighieri får kr. 500 i rabat pr. deltager ved tilmelding senest 24. december 2025.
Brug rabatkoden HAVEN ved tilmelding, så fratrækkes rabatten automatisk.
Læs mere om rejsen og om tilmelding HER
Læs mere om Haveselskabet, om Havestof, Magasinet Haven, Åbne Haver, Medlemsfordele, Aktiviteter, Shoppen og om medlemskaber på dette LINK





















































