Onsdag 16. marts. Eva Ravnbøl: “Gud er Italiener” Foredrag og mulighed for køb af bogen med stor rabat.

Alle skal fremvise billet ved indgangen – se nedenfor

 

Sidste nyt: Læs om aktive rejser med valg mellem: SPROG. AKVAREL, KOKKESKOLE, BRIDGE og GOLF på www.iis.dk 

 

I samarbejde med Consolato onorario d’Italia   inviterer Foreningen til  et på-vej-hjem-fra-arbejde-foredrag  og bogpræsentation med TV-2-journalist mm Eva Ravnbøl:

 

Onsdag den 16. marts, 2022, kl.17.00 ( kl. sytten, nul nul)

Aarhus Universitet

Juridisk Auditorium (Bygning 1343, lok. 275)

Bartholins Allé, 8000 Aarhus C

Kort: se LINK

 

Den 14. marts udkommer Eva Ravnbøls længe ventede nye bog: Gud er Italiener”. Bogen kan købes med meget stor rabat – se nedenfor.

 

”I må få hele universet, bare jeg må få Italien.” Komponisten Giuseppe Verdi var ikke i tvivl. Det er Eva Ravnbøl heller ikke. I godt 30 år har hun boet og arbejdet i Rom, hun har stiftet familie i den italienske hovedstad og hun er på mange måder lige så italiensk, som hun er dansk.

GUD ER ITALIENER er hendes personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om corona, katastrofer og korruption.

Først og fremmest er GUD ER ITALIENER dog en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk – og en opfordring til at lære at leve lidt mere på italiensk.

Om forfatteren:
Eva Ravnbøl, Journalist og forfatter. Korrespondent i Italien for TV 2. Tidligere vært på madprogrammet Pasta Plus og “Min italienske Drøm”. m.fl. Har siden 1990 boet i Italien, hvor også hendes to børn, Sofia og Camillo, bor.

Vejledende udsalgspris 299,95 kr.
240 sider.

NB: Bogen kan nu købes og forudbetales via dette LINK 

SPECIALPRIS Ved forudbetaling  nu og afhentning ved foredraget den 16. marts: Kun kr 200,- / stk* (bestilling senest den 10. marts 2022)

NB: Hvis du ikke har mulighed for at afhente bogen ved foredraget, kan du få den tilsendt med PostNord. Bogen kan så bestilles og betales via dette LINK

Pris ved levering med PostNord, inkl. bog, handling, indpakning og porto: kr 300,-

 

Alle er velkomne til foredraget den 16. marts og alle skal anskaffe en adgangsbillet:

Foreningens medlemmer deltager gratis, men skal også  ‘købe’ medlemsbillet og fremvise den ved indgangen. Gæster/ikke-medlemmer er velkomne, men skal også forinden og god tid købe adgangsbillet* kr. 100,- via dette LINK

 

Det vil nok være en god idé at melde sig ind i Foreningen for i alt kun kr. 200,- og dermed få gratis adgang til dette foredrag og ca. 10 andre foredrag i løbet af de næste 12 måneder. Medlemsskabet er løbende 12 mdr. fra indmeldelsesdato.

 

Efter foredraget byder Foreningen  alligevel ikke på et glas vin

Se nyhedsmailen fra den 11. marts nederst på denne side:

 

 

 

* NB: I forbindelse med evt. køb af gæstebillet og bog pålignes et mindre gebyr, som tydeligt fremgår, inden endelig betaling accepteres,

 

NYHEDSMAIL FRA DEN 11. marts:

 

TAK for tilmeldingen til foredraget med Eva Ravnbøl på onsdag kl. 17.00.

Tilslutningen har været overvældende!

Mere end 160 deltagere, det største antal tilhørere nogensinde i Foreningens levetid.

Det er virkeligt glædeligt, men også et antal som maner til rettidig forsigtighed. Corona’en er ikke udryddet endnu, omendskønt med faldende smittetal og tilsyneladende færre gener for dem, der bliver smittede.

Det ville være ulykkeligt, hvis det fine arrangement, skulle udvikle sig til en ”Dante-Corona-superspreder-begivenhed”.

Vi har derfor besluttet følgende forholdsregler:

Der er stadig en del tomme pladser i auditoriet: Derfor opfordrer vi til, at man sidder i ”bobler” altså kun tæt sammen med partner/familie – og ellers holder mindst ét sædes afstand til nogen, man ikke er i boble med.

Brug de opstillede beholdere med håndsprit. Hvis man vil, så er det altså også stadigt lovligt og anerkendelsesværdigt at bruge mundbind, visir eller andet, som styrker sikkerheden. Specielt hvis man er sårbar/udsat, så er det stadig en rigtig god idé at passe på sig!

Kom ikke, hvis du føler dig syg, hoster, feber, ondt i halsen.

Sikkert til stor skuffelse for mange, inkl.  for de ansvarlige arrangører, MEN for at undgå tæt sammenstimlen, så har vi besluttet at droppe tilbuddet om et papkrus drikkeligt vin.  Erfaringsmæssigt, så er der dér deltagerne virkeligt vil komme til at stå tæt.

Besparelsen på vinbudgetter har vi besluttet at lade gå til et bedre formål: Beløbet, som er hævet yderligere med støtte fra det italienske konsulat i Aarhus, er sendt til hjælp til Ukraine:

Det italienske konsulat i Aarhus er medlem af netværket for konsulerne CCA (Corps Consulaire, Aarhus).*

Der er iværksat et samarbejde mellem CCA (Corps Consulaire, Aarhus), Det ukrainske Konsulat, Bestseller/Heartland og Rotary klubber i Aarhus samt andre hjælpsomme mennesker og organisationer og i tæt dialog med Aarhus Kommune.

Det ukrainske konsulat og Handelskammeret har et godt kontaktnet i Ukraine og vil sammen med sine egne medarbejdere stå for distributionen. Besparelsen på vin mv er sendt via dette LINK . Vi kan kun opfordre andre til selv også at bruge dette link til yderligere humanitær støtte i denne ufatteligt triste situation. Alle beløb, store som små modtages.

Supplerende har Konsulatet iværksat en indsamling til støtte for det ukrainske forsvar, og hvor de sikrer, at donationerne ankommer korrekt til Ukraine. Hvis man vil støtte det ukrainske selvforsvar, så se nærmere ang. betalingsanvisninger er HER

Vi håber, at deltagerne har forståelse for beslutningen. Evt. konstruktiv dialog og kommentarer modtages naturligvis gerne [email protected]

Mange af deltagerne har bestilt og betalt  Eva Ravnbøls bog. De købte bøger udleveres efter foredraget. Også i den situation beder vi, om at man holder afstand. Man skulle jo nødigt smitte hverken Eva Ravnbøl eller hinanden!  Medbring købskvitteringen, TAK.

For deltagere, som ikke er medlemmer af Foreningen og derfor har købt en adgangsbillet til kr. 100,- har vi stadig et godt tilbud: Du kan stadig få glæde af de 100 kr.: Meld dig ind i Foreningen inden den 17. marts via dette LINK Det koster kun kr. 200,- / år. Så får du gratis adgang til ca. 10-15 arrangementer. Hvis du melder dig ind nu, så videresend mailen med dit medlemskort til [email protected] og bed om yderligere seks måneders medlemskab, gratis. Så forlænger vi med seks måneder og sender nyt medlemskort.

Med venlige hilsner

SOCIETÀ DANTE ALIGHIERI – Aarhus

Ib Larsen, presidente

www.dante-alighieri.dk

 

 

 

* Foreningen CCA har også på anden vis involveret sig i at hjælpe den herværende ukrainske konsul Morten Munk i forbindelse med den ulykkelige situation i Ukraine.

Sammen med Bestseller/Heartland, som er hovedsponsor, og flere andre sponsorer og hjælpere herunder Abildskou Busser Aarhus Kommune, Visit Aarhus/Rethinker og Rotary og en lang række frivillige er det indtil i dag og siden 4. marts lykkedes at organisere 8 busafhentninger af flygtninge. Trafikken forventes at fortsætte så længe det er økonomisk og praktisk muligt.

Ved at åbne dette link kan man få et indtryk af det arbejde der udføres: