Som I måske har set, er der i år ingen julefrokost. Til gengæld vil vi prøve noget nyt og afholde nytårskur på Helligtrekongersdag. Det er denne dag italienerne fester for La Befana, som er en beretning om en gammel kvinde – Befana, som leverer gaver til børn overalt i Italien.
Sted: Nytårskuren foregår i Trinitatis Sognegård, Danmarksgade 61, 7000 Fredericia.
Kort: Se dette LINK
Program:
- Lettere anretning i form af Antipasti med vine.
- Foredrag ved Carsten Lykke-Kjeldsen, som er cand.mag. i historie og religion og har undervist i mange år på Munkensdam Gymnasium i Kolding. Med udgangspunkt i de folkelige og religiøse fortællinger om La Befana og Helligtrekonger causerer Carsten Lykke-Kjeldsen over juletraditioner i forskellige lande. De fleste traditioner har både et folkereligiøst og et “kirkereligiøst” lag, hvilket Carsten Lykke-Kjeldsen vil illustrere. Normalt siger man, at traditioner er konservative og faste, men foredraget vil give eksempler på, at traditioner er foranderlige og afhængige af den historiske og geografiske sammenhæng, de indgår i.
- Lidt sødt og vin.
- Afslutning
Dante Sydøst betaler halvdelen af udgiften til traktementet!
Dantes medlemmer: Betaler 50 kr. pr. person. Tilmeld jer arrangementet ved hjælp af dette LINK (tilmelding og betaling senest den 4. januar, kl. 15.00).
Gæster og ikke-medlemmer: betaler kr. 100 kr. pr. person. Tilmeld jer ved hjælp af dette LINK (tilmelding og betaling senest den 4. januar).
Vi råder til, at man tilmelder sig i god tid – meget gerne før jul!
Venlig hilsen
Bestyrelsen for Dante Sydøst
Dante Sydøsts tovholdere i forbindelse med dette arrangement:
Birgitte Zeidler, 50 98 33 50. [email protected]
Bente Grønfeldt, 26 29 95 61. [email protected]