Foreningen Società Dante Alighieri indbyder herved medlemmerne og deres gæster (se nedenfor) til en hyggelig aften med foredrag med Jesper Carlsen:
Dødens Skueplads. Gladiatorkampe i Romerriget
NY DATO KOMMER SNART
”Gladiator II” havde premiere i efteråret 2024, og dermed kom gladiatorkampene i Romerriget igen i søgelyset akkurat som i 2000, da Ridley Scotts første ”Gladiator” ramte biograferne. Gladiatorkampene i antikkens Rom var en kamp om liv og død. Gladiatorernes liv fascinerer til stadighed, og gladiatorer er blevet symbol på romernes brutale samfund, hvor døden blev reduceret ren underholdning. Knap så velkendt er det, at gladiatorkampene var meget andet end blot underholdning. De var politisk teater, hvor kampene også foregik andre steder end i arenaen. koncentrerer sig om gladiatorerne og vil blandt andet diskutere om det billede af blodige og dødelige kampe, som normalt formidles i populærkulturen, også er dækkende. Konklusionen vil være klar og mytenedbrydende: Gladiatorerne var professionelle aktører, der blev trænet i skoler med læger og bedre kost end hovedparten af befolkningen i Romerriget. Gladiatorernes ejere (promotorer) havde ingen interesse i, at deres investeringer blev dræbt under turnéerne uden for Rom. Mange gladiatorer overlevede derfor, men de offentlige henrettelser og dyrekampe, som også var en del af forestillingerne, var derimod blodig underholdning, som ikke mindst ikke gik ud over slaver og samfundets laveste sociale lag. Derimod var der ikke mange kristne, som blev spist af løver – og slet ikke i Colosseum.
* Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang, skal ikke forhåndstilmelde sig, men og viser på blot på forlangende gyldigt medlemskort; mens ikke-medlemmer og gæster betaler kr. 100/person.**
Gæster og ikke-medlemmer skal tilmelde sig foredraget ved at købe adgangsbillet via dette LINK
(Måske ville det være en god idé spare de 100 kroner og i stedet at melde sig ind i foreningen, og samtidig få adgang til 10-15 arrangementer).
Efter foredraget bydes som vanligt på et glas vin og mulighed for snak med foredragsholderen og med de øvrige medlemmer.