HUSK gyldigt medlemskort eller adgangsbillet*
Foreningen Società Dante Alighieri inviterer til et foredrag ved Lars Hegndal :
FILM OG FOREDRAG OM VENEDIG
Mandag den 13 april kl 19.30
Fritids-Centret Skovvangen
Der er få p-pladser ved Fritidscentret; men til gengæld er parkering også muligt efter kl. 17.00 på Skovvangsskolen, Skovvangsvej 150, på 8200 Aarhus N – se LINK
Også gode parkeringsmuligheder på selve Skovvangsvej, og i øvrigt med masser af busser og Letbanen i gåafstand
Venezia filmforedrag
Venezia er enestående i verden og med rette berømmet for sin skønhed og siden 1987 har byen været på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Byen besøges årligt af mellem 23 og 28 millioner turister.
Desværre får mange besøgende ofte et meget overfladisk indtryk af Venezia. Éndagsturisten oplever en overfyldt Piazza San Marco, trængslen i le Mercerie og får måske tilkæmpet sig en plads til en selfie på Rialtobroen. Og så har man set Venezia!
Men lagunebyen er så meget andet. Så selvom indbyggerantallet skrumper bor der stadigvæk omkring 50.000 mennesker i byen.
Mange af de gamle håndværk holdes i hævd og blandt disse finder man gondolbyggerkunsten.
Lars Hegndal skriver endvidere om Venedig-aftenen:
Jeg vil gerne fortælle lidt og præsentere nogle film fra Giudecca.
Der er mange som ikke besøger øen, og hvis de gør, bliver det måske blot til et besøg i Palladios Redentore-kirke.
Men der er meget andet og det vil jeg gerne underholde lidt om.
Så synes jeg også at vi skal sejle en tur til Burano. Jeg lejer altid en båd og sejler derud sammen med de venner jeg har fornøjelsen af at have med til Venedig. Vi lægger til på Torcello, får en kop kaffe og besøger Santa Maria Assunta. På Burano ser vi byen og spiser på Da Romano, i sin tid en Scuola dei Merletti. Vi ser en film om kniplinger, som øen jo er så kendt for.
Tilbage i Venedig besøger vi Bevilacqua, som er et gammelt væveri – det er meget smukt!
Vi slutter af i selskab med Anna Campagnari, som vil sejle os en tur både de små kanaler og på Canal Grande.
Det ku’ der egl. nok godt gå en tre-fire timer med – så er der noget at glæde sig til!
Med venlig hilsen Lars
Lars Foersom Hegndal, f. 1954. Uddannet på Det jyske Kunstakademi fra 1976-82.
Videoproducer og underviser på Film og TV-produktionsuddannelsen på Medieskolerne i Viborg (ansat 1993-2018).
Væsentligste videoproduktioner: I Cézannes fodspor (for TV2 1989), Bornholm – kunstnerne og øen (for Bornholms Kunstmuseum 1991), Gondola – gondolbyggerkunsten i Venezia (for Statens Filmcentral 1991, solgt til DR), og l´Arte dei remeri, Angkor – det glemte rige (DDV 1992), Den grønne kulturby (for Kulturby København 1996), En have for livet – om kolonihaverne i Danmark 2000 (for Kolonihaveforbundet for Danmark)
2020-21: en række videoproduktioner om håndværkere i Venezia.
Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang og skal/må ikke forhåndstilmelde sig, men foreviser blot på anfordring gyldigt medlemskort; mens ikke-medlemmer og gæster betaler kr. 100/person.
* Gæster og ikke-medlemmer skal tilmelde sig foredraget ved at købe adgangsbillet via dette LINK
(Måske ville det være en god idé spare de 100 kroner og i stedet at melde sig ind i foreningen, og samtidig få adgang til 10-15 arrangementer).
Efter foredraget bydes som vanligt på et glas vin og en hyggelig snak med Lars Hegndal og med de øvrige medlemmer.





















































