Mandag den 10. februar ’25. Foredrag ved Bernhard Hagen: Nord-Syd-modsætningen i Italien

 

Med ønsket om et GODT NYTÅR inviterer Foreningen Società Dante Alighieri herved til et foredrag ved Bernhard Hagen:

Mandag den 10. februar

– kl. 19.30 (NB!)

Fritidscenter Skovvang

Skovvangsvej 127, 8200 Aarhus, Danmark

Se kort HER

Nem adgang bl.a. med Letbanen. Parkering på Skovangsvej

og på Skovvangsskolen, Skovvangsvej 150 og som ligger lige overfor Fritidscenter Skovvang

Foredrag om Nord-Syd-modsætningen i Italien

Da Italien blev samlet omkring 1860, var det ikke kun et spørgsmål om at fjerne en række landegrænser mellem de italienske småstater med militær magt. Den virkelige udfordring kom bagefter: Hvordan kunne man smelte de mange forskellige kulturer, økonomier og samfundsformer sammen til en nationalstat? Det mest markante sammenstød var mellem det mere velstående Nord og det fattigere Syd.

Hvad var årsagerne til de store forskelle? Hvilke konsekvenser har de haft for det politiske system? Hvad har politikerne gjort gennem tiden for at udjævne forskellene? Og hvor står vi i dag? Dette er i hovedtræk temaerne for aftenens foredrag.    

Bernhard Hagen er cand.mag. Historie, italiensk, samfundsfag. – Lektor emeritus fra Aarhus Katedralskole.

 

Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang og skal/må ikke forhåndstilmelde sig og altså ikke købe adgangsbillet, men de foreviser på blot på anfordring gyldigt medlemskort; mens ikke-medlemmer og gæster køber billet og betaler kr. 100/person.

* KUN gæster og ikke-medlemmer skal tilmelde sig foredraget, og det gør de ved at købe adgangsbillet via dette LINK

(Måske ville det være en god idé spare de 100 kroner og i stedet at melde sig ind i foreningen, og samtidig få adgang til 10-15 arrangementer).

 

Bernhard Hagen er en stor kender af Italien og beskæftiger sig indgående med at studere og kommentere det interessante, italienske politiske system. Da han samtidig er en levende og meget engageret fortæller, venter der tilhørerne en rigtig god aften.

Ved at LIKE og FØLGE denne Facebookside, så får man automatisk Bernhard Hagens frekvente og dybdeborende opdateringer om italiensk politik.

 

Efter foredraget bydes som vanligt på et glas vin og en hyggelig snak med Bernhard Hagen og med de øvrige deltagere.