Mandag den 1. december 2014: Festlig sæsonafslutning.
TILMELDING HASTER
Foreningen Società Dante Alighieri indbyder herved medlemmerne og deres gæster (se nedenfor) til års- afslutningen, hvor der som vanligt inviteres til en hyggelig aften med foredrag og spisning:
Mandag den 1. december, 2014 – kl. 18.30 (NB!)
”Studenternes Hus”, Ringgaden, Århus Universitet,
Hornung- og Richard Mortensen stuen
(Indgang fra Ndr. Ringgade eller Langelandsgade)
Som indledning til aftenen vil der som vanligt være et opbyggeligt foredrag. I år er det lykkedes at lokke Johannes Thomsen til at holde den festlige festtale. Johannes Thomsen er presidente for Dante Alighieri i Viborg og tidligere underviser i bl.a. italiensk ved Viborg Katedralskole. Deltagerne kan se frem til en opbyggelig og underholdende festtale!
UVEDERHÆFTIGE ERINDRINGER
”… mens en historie normalt består af den erindring man har om den, så bliver det faktum, at jeg ikke husker historien, til selve historien.” siger Italo Calvino et eller andet sted. Da jeg ikke selv husker særlig godt, har jeg med Calvino, Moravia, Benni og andre italienske novelleforfattere som ghostwriters forsøgt at rekonstruere min hukommelse i en buket af ”Uvederhæftige erindringer fra Skive, Trøjborg og Rom” – mit borgerlige virke kan studeres på dette: LINK
Efter foredraget er der som vanligt den sydeuropæiske, måske næsten italiensk-inspirerede, buffet til kr 175 / person
Middelhavs-Italiensk menu den 1. december:
Rimmet bagt torsk, paneret med citron/timian og persille på en bund af grillet auberginepuré
Små pizzabrød bagt i stenovn med kartoffel/rosmarin
Tomat/mozzarella
Langtidsstegt kalv med salviecreme
Italiensk kartoffelsalat med oliven, rød peber, sardiner og persille
Ris panacotta med syltede blommer
Masser af koldthævet brød og smør
Drikkevarer købes på stedet til rimelige priser: Vin (rød/hvid) kr 125, øl kr 25, vand kr 20
* NB: Medlemmernes venner, bekendte og gæster er meget velkomne; men ikke-medlemmer skal betale Foreningens reelle kostpris for arrangementet: kr. 225,- / person
(…så det kan altså godt betale sig at blive medlem, og medlemskabet løber 12 mdr. fra indmeldelsesdato) )
Tilmelding/køb af adgangsbilletter til middagen er nødvendig, og kan kun ske ved ved at betale med gængse kreditkort på dette LINK
Betaling kan desværre ikke længere ske kontant eller med check.
NB: Af hensyn til bestilling af mad, lukkes der helt for billetkøb den 20. november 2014. Men køkkenet beder allerede nu om at kende antallet af deltagere. Så køb venligst billet nu ..
Evt. spm. i forb.m. arrangementet: kontakt Ib Larsen på mail:
[email protected] eller måske på Tlf.86261666.
Vi håber at se alle Foreningens medlemmer!