Køb Olivenolie – igen

NÅR OLIEN ER KOMMET TIL Danmark, får alle besked om betaling og afhentning.

-det er stadig muligt at bestille

På mange opfordringer har Foreningen igen fået et tilbud på Francesco Ulisses egen Olivenolie.

Olien er i 3-liters metaldunke.

Foreningens medlemmer og andre interesserede kan købe en 3-liters dunk til kr. 380, altså ca. kr. 125,-/liter ægte og god olivenolie.

Francesco Ulisse, som er tidligere bestyrelsesmedlem og aktiv i Dante Odense, corrispondente consolare, glæder hvert år medlemmerne med tilsvarende tilbud. Medlemmerne i Odense er meget begejstrede for både kvalitet og pris.

Du reserverer olien bindende sådan:

Send en e-mail til [email protected] 

Vigtigt: I emnefeltet skriver du nøjagtigt således: Køb Olivenolie

I mailen opgiver du, hvor mange dunke du evt. måtte ønske at købe, samt navn, telefonnummer og e-mail-adresse.

Kun således ender mailen det rigtige sted og ikke i SPAM

Vi sender snart en samlet reservation til Francesco Ulisse, som om få dage begiver sig til Abruzzo, hvor familien som vanligt alle deltager i olivehøsten.

Vent ikke for længe. Sidste gang gik flere forgæves.

Nærmere følger ang. betalingen, inden olien så kan afhentes i forbindelse med et kommende arrangement – endnu ikke fastlagt.

OBS: Det er et ’tilbud,’ ingen købetvang

Selvom Francesco har boet en menneskealder eller mere i Odense, så tager han stadig flere gange årligt hjem til sit italienske bagland og olivenlund i Abruzzo for at pleje træerne, og selvfølgelig også for at høste sine egne oliven, der sendes til den lokale olivenmølle.

I sine mange år i Odense har Francesco Ulisse altid været og er stadig hyperaktiv. Han har bl.a. haft ristoranti,  har stadig import af skønne italienske fliser og kakler, er corrispondente consolare , og på det seneste også en dygtig og inkarneret trøffeljæger, både i Italien og i  Danmark!