Dante Alighieri Odense – Program efterår 2025

Vi inviterer til et nyt alsidigt efterårsprogram med arrangementer i Dante Odense. Som I vil bemærke, har vi ændret lidt på sammensætningen, idet vi i år ikke indleder med en middag på italiensk restaurant. Vi har haft svært ved at finde egnede spisesteder, som har plads til os. Vi hører gerne fra jer, hvis I savner dette arrangement, og kan i så fald genindføre det i kommende år.

Vi glæder os til at se jer.

Program efterår 2025 :

Ad romerske veje gennem Syditalien

Mandag d. 22. september 2025 kl. 19:00 i Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense C.

Regina viarum, ”vejenes dronning” kaldte romerne den landevej, der fører fra Porta San Sebastiano i Rom til Brindisi på Italiens støvlehæl. Via Appia blev anlagt for mere end 2200 år siden men var så solidt bygget, at lange stræk stadig er i brug den dag i dag. I dette foredrag følger vi digteren Horats og andre romerske rejsende gennem det smukke apuliske landskab mellem Benevento, Taranto og Brindisi.

Tønnes Bekker-Nielsen er dr.phil. på en afhandling om oldtidsveje på Cypern og underviste gennem mange år i antikkens historie ved SDU. Hans bog Mare nostrum: romerne og Middelhavet blev nomineret som ”Årets historiske bog” 2018.

Vi slutter aftenen af med et glas vin og en bid brød.

Pris 75 kr for medlemmer. Ikke-medlemmer betaler 125 kr.

Tilmelding (og betaling) sker via dette link: LINK

Sidste frist for tilmelding: mandag d. 22. september.

 

Italienske haver

Onsdag d. 22. oktober 2025  kl. 19:00 i Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C

Ved brug af billeder og tegninger vil Ole Fournais gennemgå baggrunden for de berømte italienske renæssancehaver, som kan søges både i middelalderens klosterhaver og i maurernes små, lukkede og meget farverige haver inspireret af mellemøsten.

De italienske renæssancehaver blev ofte anlagt på bjergskråninger for at skabe unikke udsigter til en sø, en flod eller havet og det afgørende element er, at haven er terrasseret, så haven i virkeligheden består af flere haverum, som aldrig er ens.

Desuden vil Ole vise, hvordan de italienske haveidealer blev videreudviklet i den franske barokhave – og endnu senere i den romantiske landskabshave i England.

Ole Fournais er magister i historie, nordisk sprog og litteratur. Ole har specialiseret sig i havekunstens historie og har i mange år undervist i dette fag på Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus. I de sidste 20 år har Ole arrangeret ”haverejser” til blandt andet Italien.

Vi slutter  aftenen med et glas vin og en bid brød.

Pris 75 kr. for medlemmer. Ikke-medlemmer betaler 125 kr.

Tilmelding (og betaling) sker via dette link: LINK

Sidste frist for tilmelding: Onsdag d. 22. oktober.

 

Den italienske gastronomi i kulturhistorisk perspektiv

Torsdag d. 20. november kl. 19:00 i i Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C.

Et spændende møde med Italiens 2500 årige fascinerende kulinariske forløb. Lisbeth Russo tager os fra den etruskiske civilisations grundlǽggende kulinariske betydning og de antikke romeres overvǽldende festmǻltider og bordskikke, over kirkens indflydelse på spisevaner med munke og middelalder, til arabernes indflydelse, renaissancen og opdagelsen af Amerikas nye råvarer, forbi pavelig overdådighed for at ende ved det nuværende Italiens mangfoldige regionale køkken, slowfood og fastfood.

Lisbeth Russo  er underviser i italiensk, blandt andet  i FOF, og har boet i Italien i over 30 år,  hvor hun blandt andet havde cateringservice til udenlandske ambassader i Rom, og i øvrigt har arbejdet indenfor hotel og restaurationsbranchen, som restaurant og eventmanager. Hun har arbejdet med kurser “ regional kǿkkenskole “og organiseret historiske middage. I Danmark har hun udover at undervise i italiensk tilrettelagt og ledet sprog og kulturrejser til Italien.

Vi slutter  aftenen med et glas vin og en bid brød.

Pris 75 kr. for medlemmer. Ikke-medlemmer betaler 125 kr.

Tilmelding (og betaling) sker via dette link: LINK

Sidste frist for tilmelding: Torsdag d. 20. november.

 

Jule-arrangement “Presepe – magien i den italienske jul” – efterfulgt af diverse antipasti og små retter fra Albuoncibo, cantucci og vinsanto

Onsdag d. 17. december kl. 18:30 i Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense C

Årets julearrangement hvor vi fejrer julen ved at høre om de hemmeligheder og de mysterier, der ligger bag den mest italienske af alle juletraditioner: Il Presepe (julekrybben). Giulia Pierucci fortæller om julekrybbens magi, som først erobrede Italien og siden resten af Verden. I de sidste 800 år har julekrybben været et mødested for kunst og håndværk, tro og overtro, og et uomtvisteligt element i den italienske kultur. Foredraget tager dig på opdagelse i historien bag denne fascinerende juletradition og de figurer, symboler og følelser, der lever – og hvert år genopstår – i den mens den spreder sit glædelige budskab.

Giulia Pierucci – stammer fra Umbrien men har siden 2012 boet  i Danmark. Giulia har en kandidatgrad i italiensk sprog, kultur og kunsthistorie samt diplomuddannelser i sprogundervisning i italiensk og multikulturalisme. Siden 2023 har hun virksomheden “Dit pas til Italien”og arbejder dedikeret på at formidle kendskabet til Italien gennem kulturelle events, foredrag og sprogundervisning.

Umiddelbart efter Giulia’s indlæg serveres en række antipasti og små retter. Vi har i år valgt at skære lidt ned på mængderne og kompleksiteten af maden. Vi afslutter med cantucci og vinsanto.

Pris for foredrag + traktement er 200 kr. per medlem. Ikke-medlemmer 250 kr. pr. person. Foreningen giver 1 glas vin til maden, og der er mulighed for at I kan købe mere vin, hos vores tro leverandør Jan Tofte-Hansen. I kan også medbringe egne drikkevarer.

Tilmelding og betaling sker via dette link : LINK

Sidste frist for tilmelding : Fredag d. 12. december

Mange hilsner,

Bestyrelsen