HUSK gyldigt medlemskort som forevises på anfordring
Foreningen Società Alighieri inviterer til foredrag og til sæsonafslutning
Mandag den 8. december kl. 18.00 (NB!)
Fritids-Centret Skovvangen
Parkering muligt på Skovvangsskolen, Skovvangsvej 150, på 8200 Aarhus N – se LINK
Også gode parkeringsmuligheder på selve Skovvangsvej, og i øvrigt med masser af busser og Letbanen i gåafstand
Vi starter kl. 18.00 med et foredrag ved Jesper Carlsen om gladiatorer:
Dødens Skueplads. Gladiatorkampe i Romerriget
”Gladiator II” havde premiere i efteråret 2024, og dermed kom gladiatorkampene i Romerriget igen i søgelyset akkurat som i 2000, da Ridley Scotts første ”Gladiator” ramte biograferne. Gladiatorkampene i antikkens Rom var en kamp om liv og død. Gladiatorernes liv fascinerer til stadighed, og gladiatorer er blevet symbol på romernes brutale samfund, hvor døden blev reduceret ren underholdning. Knap så velkendt er det, at gladiatorkampene var meget andet end blot underholdning. De var politisk teater, hvor kampene også foregik andre steder end i arenaen. koncentrerer sig om gladiatorerne og vil blandt andet diskutere om det billede af blodige og dødelige kampe, som normalt formidles i populærkulturen, også er dækkende. Konklusionen vil være klar og mytenedbrydende: Gladiatorerne var professionelle aktører, der blev trænet i skoler med læger og bedre kost end hovedparten af befolkningen i Romerriget. Gladiatorernes ejere (promotorer) havde ingen interesse i, at deres investeringer blev dræbt under turnéerne uden for Rom. Mange gladiatorer overlevede derfor, men de offentlige henrettelser og dyrekampe, som også var en del af forestillingerne, var derimod blodig underholdning, som ikke mindst ikke gik ud over slaver og samfundets laveste sociale lag. Derimod var der ikke mange kristne, som blev spist af løver – og slet ikke i Colosseum.
Jesper Carlsen er dr.phil. og lektor emeritus i antikkens historie ved Syddansk Universitet. Disputatsen handlede om forvalterens rolle i romersk landbrug, og en række artikler om sociale og økonomiske forhold i Romerriget er samlet i Land and Labour. Studies in Roman Social and Economic History (Rom 2013). Derudover har han blandt andet beskæftiget sig med det romerske Nordafrika og gladiatorkampenes rolle i det romerske samfund.
Efter foredraget indbydes til den hyggelige og traditionsrige fællesspisning.
Menu:
Finocchiona-pølse med fennikel, 3 crostini, salat med blæksprutte/ kartoffel /bladselleri, Ossobuco med Risotto som i Milano*, Tiramisu.
Drikkevarer: Medbring gerne selv og tag tomme flasker med hjem igen – TAK. Vin kan også købes på stedet til kr. 10,- glas. Kr 75./flaske
Billetter til foredrag og/eller spisning på disse links:
Kun foredraget for ikke-medlemmer/gæster kr. 100,- (Medlemmer som kun kommer til foredraget/altså uden spisning skal ikke købe billet)
Foredrag med spisning for medlemmer kr. 175,-
Foredrag med spisning for ikke–medlemmer kr. 225,-
* I centrum af Milano serverer de Gu’hjælpedem risotto som tilbehør til Osso Buco, og ikke som i resten af Italien, hvor Risotto er en ’primo piatto’. Modsat Milano, så beriger vi også retten med et par godt skjulte, hele mandler til et par mandegaver!





















































