Onsdag den 27. januar. Foredrag om Dario Fo

Foreningen fejrer dagen    og det nye år og indbyder til  et festfyrværkeri af et foredrag ved skuespiller og foredragsholder Brian Hansen:

Onsdag den 27. januar, kl. 19.30.

 Århus Universitet,

NB: I de “gule bygninger”, i Nordøsthjørnet.

Bygning 1324, lokale 011

Se kort på dette LINK

 

  Forrygende Fo

Storytelling om Dario Fo og hans teatersyn

 Der findes to former for teater:

Det komiske og det tragiske. Det er en hårfin balance – når noget bliver virkelig komisk, er det ofte tragisk, og når noget er virkelig tragisk, bliver det ofte komisk.

Uanset hvordan vi bruger disse elementer i teatret, skal vi huske, at latteren er det basale for et godt liv.

Hvem er han, Dario Fo – den “gale” teatertroldmand fra Italien?

Vi ser på Teatrets virkemidler med fokus på Dario Fo og hans teatervirke, hans arbejde med humor, latter og den folkelige fortælling. Centralt er også forskellige skuespilteknikker som kropssprog, rytme og timing.

Brian Hansen er skuespiller og foredragsholder med stor kærlighed til Dario Fo og italiensk teater. Han vil give eksempler på, hvordan humoren, latteren og kropssproget påvirker vores hverdag.

Sagt af Brian Hansen om Dario Fo:
”Et vendepunkt i mit liv blev mødet med den italienske skuespiller og komiker Dario Fo. At se hvordan han gennem brug af humor og historiefortælling kan formidle et budskab, blev afgørende for mine fremtidige studier.”

Brian Hansen har holdt sit foredrag i andre Dante-afdelinger. Her blev han selv omtalt som meget vidende, en god fortæller og dertil forrygende morsom!

Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang til foredraget og skal ikke forhåndstilmelde sig, men foreviser blot på anfordring gyldigt medlemskort; mens gæster (=ikke-medlemmer) betaler kr. 100 pr. person og køber adgangsbillet:
Ikke-medlemmer skal tilmelde sig foredraget ved at købe adgangsbillet via  dette LINK

(Måske vil det være en god idé at spare de 100 kr og i stedet melde sig ind i Foreningen og få adgang til alle Foreningens arrangementer – se under INDMELDELSE Dante Aarhus)

Efter foredraget byder Dante, som vanligt, på et glas vin og med mulighed for en god snak med Brian Hansen og med de øvrige medlemmer.