Fredag, den 23. oktober 2015: Italiensk kropssprog.. og lidt om efterårets øvrige program.

Fredag, den 23. oktober 2015. Gisella Paccoi og Massimo Scudo giver indblik i italiensk kropssprog:

 

Dante Sydøst indbyder til Italiensk samtale uden ord, fredag den 23. oktober 2015, kl. 16.30.

 

Lokalhistorisk Arkiv

Frederik III’s Vej 6

7000 Fredericia

 Kort: se LINK

 

Italiensk samtale uden ord.

Det er en kendt sag, at italienerne gestikulerer, når de taler; men at de også kan kommunikere med hinanden uden at tale, er måske overraskende for de fleste.

Det vil to italienere, Gisella Paccoi og Massimo Scudo demonstrere. Det bliver en lærerig, sjov og underholdende eftermiddag. Kropssproget anvendes i mange forskellige miljøer, og det bliver vist på billeder, med små filmklip og demonstreret af Massimo med humor, sobert og måske en lille smule frækt.

 

Der bliver mulighed for selv at prøve teknikken af, hvis man har lyst.

 

Gisella Paccoi er bl.a. uddannet journalist og har boet i Danmark i 6 år og har her undervist i bl.a. italiensk.

Massimo Scudo har boet i Danmark i 7 år og har bl.a. arbejdet som underviser i FOF.

 

Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang til foredraget og skal ikke forhåndstilmelde sig, men foreviser blot på anfordring gyldigt medlemskort; mens gæster (=ikke-medlemmer) betaler kr. 100 pr. person og køber adgangsbillet:

Ikke-medlemmer skal tilmelde sig foredraget ved at købe adgangsbillet via dette LINK

 (Måske vil det være en god idé at spare de 100 kroner, og i stedet melde sig ind i foreningen  og for kun 100 kr mere få  adgang til mange, interessante, italienske aktiviteter- se under INDMELDELSE)

Foreningen er vært ved et glas vin i pausen, hvor der er mulighed for en snak og tid til at stille spørgsmål til Gisella og Massimo.

 

Dante Sydøsts tovholder i forbindelse med dette arrangement:

Sine Iversen, Fredericia: [email protected]

 

—————–

Vi minder samtidig Dante Sydøsts medlemmer om de to næste arrangementer her i efteråret:

  • Italiensk vinsmagning, mandag den 9. november, kl. 19.00 i Taulov, Fredericia.

Og

  • Juleafslutning, søndag den 6. december, kl. 17.00, Nicolai Café, Kolding.

 

Der vil snart komme meget mere om disse to arrangementer. Men det vil nok være en god idé allerede nu at reservere datoerne – og i øvrigt at holde øje med vores hjemmeside.

 

Arbejdsudvalget er i fuld gang med at planlægge 1.halvår 2016. Vi holder næste udvalgsmøde den 2. november. Herefter håber vi at kunne give flere oplysninger.

 

Mange hilsner

 

Dante Sydøsts arbejdsudvalg