Tirsdag den 22. april 2025: For-Danmarkspremiere på Paola Cortellesi nye film “C’è ancora domani / Vi har stadig i morgen”

NB: Bliver hurtigt udsolgt, så vent ikke for længe!

 

Dante Aarhus er lidt stolte af igen at kunne invitere til for-for-premiere på en ny italiensk film  før, den kommer i de danske biografer.

Denne gang kan vi invitere til en specialforevisning af Paola Cortellesi nye film “C’è ancora domani / Vi har stadig i morgen”

 

Tirsdag den 22. april. 18.30

Biografen Øst for Paradis

Sal  A 

Paradisgade 7, 8000 Aarhus

Se LINK

Billetterne til special-forestillingen koster for medlemmer kr. 65/ stk (+ billetgebyr  og for ikke-medlemmer kr. 90 (+ billetgebyr)  – inkl. et glas vino, og skal og kan kun købes gennem dette LINK

(Normalprisen for billet til filmen er kr .110,- stk.  og uden vino )

 

 

“C’è ancora domani / Vi har stadig i morgen”

Delia bor i Rom i slutningen af ​​1940’erne og har fået opfyldt sine to drømme i livet: At være hustru og mor. Hun lever under tag med sin Ivano og deres tre børn. Hvilket ikke altid er en dans på roser. Delia har heldigvis en bedste ven, som hun kan dele øjeblikke af letsindighed med, og hendes datter skal snart giftes. Hun favner og accepterer sin skæbne – indtil et mystisk brev lander i postkassen.

Billetterne til special-forestillingen koster for medlemmer kr. 65 stk og for ikke-medlemmer kr. 90 (inkl. et krus vino,) og skal og kan nu kun købes gennem dette LINK

Normalprisen for billetter til film i ØFP er kr 110,- /stk og uden vino)

NB:  Pladserne sælges u-nummererede.  Når biografen, ca. 10 minutter før forevisningen, åbner døren til denne helt unikke forestilling, så er det efter efter  jeg-stiger- på-bussen-systemet-og-får-den-plads-som-er ledig, – og altså først når salen åbnes.

NB: Hvis der meldes “UDSOLGT”, når du forsøger at købe billet,  så er der udsolgt:

1) kontakt IKKE biografen Øst for Paradis: De kan intet gøre og har som sådan intet med salget af billetter at gøre.

2) men send en mail til [email protected]:

I Emnefeltet skriver du “VENTELISTE FILM ” – og nede i mailen navn og antal ønskede billetter. Så sender vi en mail, hvis der kommer flere pladser eller en ny forestilling.

 

Billetterne skal altså købes via Foreningens eget billetsystem, og billet fremvises og scannes ved indgangen til biografsalen.

Selve billetsalget er altså via Foreningens eget billetsystem, og ikke gennem biografen Øst for Paradis.

NB: I forb. m. købet betales et mindre billetgebyr. Det samlede beløb fremgår tydeligt, inden endelig accept af pris og køb.

Som en særlig service, vil der indledningsvist ikke være en lang stribe af reklamer; men efter filmen byder Foreningen på et glas drikkeligt vino.