Torsdag den 22. januar: Foredrag om “Edens Have – den hemmelige have i Venedig”

 

Foreningen Società Dante Alighieri inviterer til et foredrag på dansk ved cand. mag. kunsthistoriker Annemette Fogh:

”Edens Have, – den hemmelige have i Venedig”

’The Garden of Eden – a secret garden in Venice’

Torsdag den 22. januar,  kl. 19.30

Aarhus Universitet,

NB: I de “gule bygninger”, i Nordøsthjørnet.

Bygning 1324, lokale 011

Se kort på dette LINK 

Annemette Fogh har netop fået genudgivet sin bog ’The Garden of Eden – a secret garden in Venice’.  Ved foredraget vil Annemette Fogh præsentere bogen og føre os ind i den smukkeste have i Venedig.

En kulturhistorisk fortælling om en hemmelig have i Venedig
’The Garden of Eden – a secret garden in Venice’ af kunsthistoriker Annemette Fogh er blevet mødt med stor interesse af læsere og kritikere. Bogen er netop udkommet i andet oplag.

The Garden of Eden er evigt aktuel og giver et spændende indblik i såvel havekunst, kulturhistorie som livet i Venedig før og nu, hvilket i høj grad understreges af bogens mange fotos og illustrationer.

 Om ’The Garden of Eden – A secret garden in Venice’

Bogen er en levende fortælling om den store ubeboede ”Edens have” på øen La Guidecca, som Annemette Fogh tilfældigt fandt i forbindelse med et af sine mange ophold i Venedig. Gennem flere års detektivarbejde har forfatteren gravet havens historiske fortid frem, som nu for første gang er blevet gjort tilgængelig i en flot visuel udgivelse.

Haven blev grundlagt af englænderne Frederic og Caroline Eden i 1884. I tiden omkring ’La Belle Époque’ blev den smukke romantiske have både en skueplads og en kilde til inspiration for en lang række internationale forfattere, digtere, skuespillere og kunstnere. Heriblandt Henry James, Robert Browning, Marcel Proust og Claude Monet. Senere, efter at haven i 1928 blev solgt til Major James Horlick, blev den hjemsted for en lang række af kronløse kongelige blandt andet den forhenværende prinsesse af Grækenland og Danmark, Aspasia Manos og hendes datter, Alexandra, forhenværende dronning af Jugoslavien. I 1979 overtog den østrigske kunstner Friedensreich Hundertwasser haven og beholdt den frem til sin død i 2000. Haven er nu ejet af Hundertwasserfonden in Wien og er fuldstændig lukket for offentligheden.

Bogen vil ved selve foredraget kunne købes med 10%  medlemsrabat. Det vil være en fordel at forudbestille bogen: Send en e-mail til [email protected] I EMNEFELTET skrives: Edens have.  Nede i selve e-mailen anføres antal ønskede bøger samt navn, adresse på bestiller.

Medlemmerne af de forskellige afdelinger af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang og viser på blot på forlangende gyldigt medlemskort; mens ikke-medlemmer og gæster betaler kr. 100/person.

NB: Gæster (= ikke-medlemmer) skal tilmelde sig foredraget ved at købe adgangsbillet via dette LINK

(Måske ville det være en god idé spare de 100 kroner og i stedet at melde sig ind i foreningen, og samtidig få adgang til 10-15 arrangementer).

Efter foredraget bydes som vanligt på et glas vin og mulighed for snak med foredragsholderen og med de øvrige medlemmer.