Torsdag den 18. juni. Foredrag i Vejle: “Toscana – maden, vinen, kulturen og landskabet”

Foreningens afdeling i Aarhus inviterer hermed til præsentation af ny, flot bog om TOSCANA og til et foredrag om mange af de spændende emner, som der ikke blev plads til i bogen, ved Camilla Bondo Pedersen & Anne Mette Rosendahl Ariani:

 

Torsdag den 18. juni kl. 19.30

ROSBORG GYMNASIUM & HF

Lokale: Auditoriet

Adgang gennem Hovedindgangen

Vestre Engvej 61,

7100 Vejle

Kort se:  LINK

 

Toscana – maden, vinen, kulturen og landskabet

Siena – meravigliøs middelalder

Firenze – raffineret renaissance 

Toscana – aahhhh. Skøn vin, blødt bakket landskab, hyggelige småbyer, pragtfuld mad, imponerende håndværk, det ypperste af verdenskunsten…

Regionen er en broget sammensætning af mange aspekter, der altid går op i en højere enhed – historien er tæt knyttet til den kulinariske tradition, der hænger sammen med vinen, hvorfra vi kan kaste en snøre ud til musikken og herfra videre til litteraturen, hvorfra der ikke er langt til kunsten, som kun fremstilles, hvis der findes mæcener, hvilke igen hænger uløseligt sammen med den toscanske historie. Eet stort puslespil med uendeligt mange brikker.

Læs mere om bogen på dette LINK

NB: Den normale udsalgspris for bogen er kr 299,-

Tilhørerne kan i forbindelse med foredraget købe bogen (evt. med signatur/dedikation) med 50 kroners rabat, altså til kun kr. 250,- Betalingen kan desværre kun ske med KONTANT BETALING

Camilla og Anne Mette vil nyde at illustrere Toscanas mangfoldighed og komme ind på nogle af de ting, der ikke var plads til i bogen ”Toscana”.

Hvordan kan man koge Toscana ned til 300 sider? Umuligt! Som udgangspunkt lidt forklaring om bogens tilblivelse og så må det være på sin plads at fortælle om hospitalet i Siena, middelalderens medicin, renaissancens tilblivelse og de vigtige milepæle i kunsthistorien. Håndværk og industri i Toscana i middelalderen og i 1800tallet. Mød et par af de vigtigste forfattere for 750 år siden og i dag. I bogen er der mad og vin, men langt fra nok; fx mangler historien om is-cremens tilblivelse…det samler vi blandt meget, meget andet op på.

Vi glæder os til aftenens rejse gennem historien i selskab med jer og nogle af de berømte toscanske kultur-personligheder.

Camilla Bondo Pedersen; bosat i Firenze siden 1998, cand. polit fra universitetet i Firenze, master i statsvidenskab fra universitet i Rom. Autoriseret guide i Siena, samt med-forfatter til bogen ”Toscana – vinen, maden, kulturen og landskabet” udkommet på Gyldendal i november 2014.

Anne Mette Rosendahl Ariani; siden 1989 bosat i Firenze, uddannet kunsthåndværker med speciale i grafik, sideløbende studier i kunsthistorie ved Firenzes universitet. Autoriseret guide i Firenze, samt med-forfatter til bogen ”Toscana – vinen, maden, kulturen og landskabet” udkommet på Gyldendal i november 2014.

Medlemmerne af Aarhus afdelingen af Società Dante Alighieri – har gratis adgang og skal ikke forhåndstilmelde sig, men de viser på blot på forlangende gyldigt medlemskort; mens ikke-medlemmer og gæster betaler kr. 100/person.

NB: Gæster og ikke-medlemmer af Dante Aarhus skal tilmelde sig foredraget ved at købe adgangsbillet via dette LINK

(Måske ville det være en god idé spare de 100 kroner og i stedet at melde sig ind i foreningen – se under Indmeldelse , og samtidig få gratis adgang til 10-15 arrangementer).

Efter foredraget bydes som vanligt på et glas vin og mulighed for snak med foredragsholderen og med de øvrige medlemmer.

NB: For nyt om kommende rejser til Firenze/Toscana tilmelding på mailinglisten på forsiden af www.iis.dk

Udgivet i Aarhus tidligere arr.