Tirsdag den 17. marts. Foredrag om “Tænkerne ved Gardasøen” v/ Lise Søelund

 

NB: Husk gyldigt medlemskort eller adgangsbillet*

Foreningen Società Dante Alighieri inviterer til et foredrag ved cand. mag. Lise Søelund:

 

Tirsdag den 17. marts, kl. 19.30

Aarhus Universitet,

NB: I de “gule bygninger”, i Nordøsthjørnet.

Bygning 1324, lokale 011

Se kort på dette LINK 

 

”EN SØ, DER INSPIRERER TIL ET HAV AT TANKER”

Når man besøger Gardasøen i Italien, opdager man, at det sted ånder af stilhed, friskhed og fredfyldthed, og man tager hjem igen med et sind opladt og fyldt af gode erindringer. Sådan har det tilsyneladende altid været, for hvis man går i dybden med, hvem der har følt trang til at rekreere, kreere og lade sig inspirere ved Gardasøens tinder og dale, så er det de mest berømte tænkere og digtere. Vi går i fodsporene på dem, der her har tænkt et hav af tanker.

Franz Kafka har ligget i sin liggestol ved Gardasøen og digtet, missionæren San Daniel Comboni drog ud fra sit hjem i Limone for at missionere i Afrika, og Goethe forsømte aldrig en lejlighed på sine rejser til at gøre ophold i en af de små byer. Thomas Mann, Rilke og D. H. Lawrence har sat deres tydelige spor ved Garsøens bredder, og Nietzsche måtte også en tur hertil for at tænke dybe tanker. Dante har sit markante mindesmærke i Verona, som er en udflugt værd, og er man godt til bens og en klatrer af natur, kan man finde op og dernæst ned til eneboerhytten San Valentino.

Vi skal høre om stederne, personerne og de produkter, der kom ud af de tanker, der blev fostret ved Gardasøen.

Idéhistoriker og forfatter Lise Søelund har tidligere besøgt og begejstret Foreningen med sine levende fremstillinger af filosofiske emner, som ellers ville være vanskelige at forstå for ’ikke-fagfolk/almindelige mennesker’.

Lise Søelund har skrevet en lang række af bøger om filosofi. Hun medbringer et udvalg af sine bøger, og de kan med fordel købes kontant efter foredraget.

* Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang til foredraget og skal ikke forhåndstilmelde sig, men foreviser på blot på anfordring gyldigt medlemskort; mens gæster (=ikke-medlemmer) betaler kr. 100/person og køber adgangbillet:
Ikke-medlemmer skal tilmelde sig foredraget ved at købe adgangsbillet via dette LINK

Efter foredraget bydes som vanlig på et glas vin og med mulighed for en god snak med Lise Søelund og med de øvrige medlemmer

Udgivet i Aarhus tidligere arr.