SÅ ER DER IGEN BILLETTER: Mandag den 29. september: For-for-premiere i Danmark på filmen: The Trip to Italy

For-for-premieren er flyttet til en større sal, og der er nu igen billetter:

Foreningen Società Dante Alighieri kan herved invitere alle interesserede til forpremiere på den længe ventede, varmt anmelderroste film, The Trip to Italy.

Den engelsk/italienske film er en kærlig, komisk og engelsksproget rejse i italiensk mad, natur og smukke byer, et par smukke piger og alt andet godt fra Italien. Filmen får først premiere i Danmark den 9. oktober.

Det er derfor med ekstra stor glæde, at Foreningen Società Dante Alighieri  i samarbejde med biografen Øst For Paradis kan invitere til intet mindre end den allerførste fremvisning af filmen i Danmark:   

The trip to Italy

af Michael Winterbottom

Mandag den 29. september kl. 19.30

Sal B

Biografen Øst for Paradis, Paradisgade 7-9, tlf. 86 19 31 22

The trip to Italy

‘The Godfather 2 of road movies’ skriver Hollywood Reporter om filmen med et stort smil på læben. ‘The Trip to Italy’ er en bedårende herlig film af Michael Winterbottom.

To mænd, seks dage, stribevis af vidunderlige måltider – og en køretur rundt langs Italiens ubetaleligt smukke kyststrækning: Liguria, Toscana, Rom og Amalfi med slutdestination Capri.

Tag med på en uforglemmelig rejse sammen med Rob Brydon og Steve Coogan og oplev et kulinarisk eventyr, der næppe kan mætte dine sanser men nok give smag på mere

Se trailer for filmen på dette LINK

Foreningen Società Dante Alighieri’s medlemmer og andre interesserede kan komme til forpremieren til en specialpris af kr. 45 pr person. Hvis man vil være sikker på at få billetter, tilrådes det, at man så hurtigt som muligt bestiller til specialforevisningen ved henvendelse til Øst for Paradis, Paradisgade 7-9, tlf. 86 19 31 22. Oplys ved bestillingen, at det drejer sig om Foreningen Società Dante Alighieri’s forestilling og oplys navn og telefonnummer.  Hurtig bestilling tilrådes.

 NB: Forudbestillingen er bindende. Hvis billetterne alligevel ikke ønskes, skal de afbestilles senest den 27. september. Foreningen kommer til at betale for evt. ikke-afhentede billetter og vil derfor sende betalingskravet videre til bestilleren. Ved bestillingen skal oplyses navn og adresse og telefonnummer.

Vi håber at se mange filminteresserde, og som vanligt vil Foreningen være vært ved et glas vin efter forestillingen.

 Ib Larsen

Presidente

  

The trip to Italy

Genre: Komedie
Originaltitel: The trip to Italy
Land/år: England, Italien, 2014
Skuespillere: Steve Coogan, Rob Brydon
Instruktion: Michael Winterbottom
Production: Melissa Parmenter
Manuskript: Michael Winterbottom
Spilletid: 01:55