Program for første halvdel af 2012

Program for første halvdel af 2012

Januar:

Renæssancemusik i Danmark, inspiration fra Italien. Cand.mag Ole Kongsted har nu i 20 år virket på Musikhistorisk Museum i København. Han vil føre os til Christian IVs hof, hvor vi skal høre renæssancemusik. Mange danske musikere rejste til Italien bl.a. til Venedig, hvor de studerede hos Giovanni Gabrieli. På dansk.
Mandag den 23. kl. 19 på Det italienske Kulturinstitut, Gjørlingsvej 11, Hellerup

Italiensrejse (19/5 – 26/5): fra Venedig til Grado og videre til Trieste. Lucia Rota Andersen vil introducere rejsen. Vi skal besøge Venedig, og derfra fortsætter vi til Friuli Venezia Giulia for at opleve denne regions natur, historie, kunst, mad og vin. På dansk.
Yderligere oplysninger: dantealighieri@mail.tele.dk   og i FoFs program eller på www.fof-gentofte.dk. Lørdag den 28. kl. 14 i FoF-huset, Ordrupvej 60, Charlottenlund

Februar:

Italiensk før og nu. Lektor i italiensk lingvistik Massimo Arcangeli fra Sapienza-Universitet i Rom vil holde tre foredrag på italiensk:”Unge forfattere, ungt sprog”: Hvordan har det italienske skriftsprog ændret sig i de sidste 30 år? Der præsenteres nogle forfattere, deres verden og deres måde at skrive på.
Fredag den 24. kl. 11.15 – 13.00, Københavns Universitet, Njalsgade 128, København

”Italiensk i det 21. århundrede, normer og brug”. Hvad er vigtigst, det praktiserede sprog eller det grammatisk korrekte sprog? Vi vil opleve dybtgående ændringer i sproget, de gamle grammatiske normer vil være under pres.
Fredag den 24. kl. 16.30–18.30, Det italienske Kulturinstitut, Gjørlingsvej 11, Hellerup

”Itabolarium” : 150 ord og vendinger – et for hvert år mellem Italiens samling i 1861 og 2010 –  der hver for sig repræsenterer og forklarer centrale øjeblikke i Italiensk kultur– og sproghistorie. Ord og udtryk der fortæller om forandringer i kulturelle tendenser, om nye opdagelser og epokegørende opfindelser.
Lørdag den 25. kl. 14 på Studieskolen, Borgergade, 12, København

Marts:

Fra Vesuv til Stromboli.
Vulkanologen Henning Andersen fører os til De Æoliske Øer, til Stromboli, der bl.a er kendt fra filmen ”Stromboli” med Ingrid Bergman fra 1948. Vulkanen kaldes ”Havets Fyrtårn” fordi den stadig er aktiv. Vi skal også til Vesuv, som Henning Andersen har skrevet en bog om,  ”Vesuv, en meget farlig vulkan”. På dansk.
Tirsdag den 13. kl. 19.15 i Medborgerhuset, Danasvej 30b, Frederiksberg

Gastronomisk rejse til Rom og omegn
Direktøren for den kendte sprogskole DILIT i Rom, Giorgio Piva, fortæller først om italiensk gastronomi generelt, derefter om det traditionelle romerske køkken og dets oprindelse. Foredraget slutter med smagsprøver fra Rom. På italiensk.
Lørdag den 24. kl. 14 på Studieskolen, Borgergade 12, København

April:

”Lussing og kærtegn” Kvindelige italienske malere fra Renæssancen og BarokkenAlessandra Sicuro taler om fortidens store kvindelige malere fra Italien, bl. a Sofonisba Anguissola, Lavinia Fontana og Artemisia Gentileschi – malere der på mange måder virker moderne og stadig er fascinerende. På italiensk.
Torsdag den 19. kl. 19 på Det italienske Kulturinstitut, Gjørlingsvej 11, Hellerup

Maj:

Klassisk koncert: duo Pavone – Parisi
De dygtige Rosario Pavone (klaver) og Maurizio Parisi (fløjte) spiller for os i aften. På programmet stykker af Bigaglia, Mozart, Bellini, Bizet, S. Saens, Mancini, Monti , Rossini.
De to virtuoser slutter med ”il gran valzer ” af Giuseppe Verdi, som blev spillet i filmen ”Il gattopardo”. Filmen stammer fra bogen af Giuseppe Tomasi di Lampedusa samme titel.
Mandag den 7.  kl. 19 på det italienske Kulturinstitut, Gjørlingvej 11, Hellerup

Juni:

Italiensk frokost
Vi spiser hos ”Da Claudio”, en af de bedste italienske restauranter på Frederiksberg.
Menuen: en rig forret, en god pasta ret, en endnu bedre dessert og et glas vin.
Prisen: 200 kr. for medlemmer, 250 kr. for deres venner.
Tilmelding: send en mail til: dantealighieri@mail.tele.dk  eller ring til 45885713 inden d. 24/5.
Betaling: på Dantes konto: Nordea 2102 8896 568 583. Husk at anføre navn(e) og ‘Middag‘.
Søndag d. 3. kl.12.30 Da Claudio Godthåbsvej 42 2000 Frederiksberg 

”Mamma Roma” – Pasolinis mesterværk fylder 50 år. Kunst- og filmhistorikeren Donatella Chiancone-Schneider  præsenterer Pasolinis værk i almindelighed og illustrerer det med væsentlige scener fra filmen Mamma Roma.
Torsdag den 14. kl.19.15 på Medborgerhuset, Danasvej 30b, Frederiksberg, lok. 1

Dante Alighieri c/o Lucia Rota Andersen, Kulsvierparken 71, 2800 Lyngby
www.dante-alighieri.dk
e-mail: dantealighieri@mail.tele.dk
Tlf: 45885713 (Lucia), 30344381(Finn)

Kontingent for 2012: 175 kr. (stud. 100, familie 250).
Konto: Nordea 2102 8896 568 583 (skriv kun navn, oplys venligst adresse, hvis nødvendigt via tlf. eller mail).

Ikke-medlemmer vil blive opkrævet et gebyr på 30 kr. for deltagelse i arrangementer i Medborgerhuset på Frederiksberg.
Medlemmer af Dante får rabat ved medlemskab af Det Italienske Kulturinstitut: særpris 150 kr.

Vi takker Det Italienske Kulturinstitut, Studieskolen, Fof  Gentofte og Comites for godt samarbejde.

Tilbage til tidligere arr. oversigten

Udgivet i København tidligere arr.