Onsdag den 23. september. Foredrag om bogen “Mussolini-kanalen”

 HUSK gyldigt medlemskort eller adgangsbillet*

 

Foreningen Società Dante Alighieri inviterer herved medlemmerne (og evt. gæster/ikke-medlemmer*) til et foredrag ved Bernhard Hagen:

 

Onsdag den 23. september kl. 19.30:

Århus Universitet,

NB: I de “gule bygninger”, i Nordøsthjørnet.

Bygning 1324, lokale 011

Se kort på dette LINK

Antonio Pennacchi: Mussolini-kanalen.

’Mussolini-kanalen’ er en historisk roman med en hel familie – Peruzzierne – som hovedperson. Vi møder dem i begyndelsen som revolutionære socialistiske fæstebønder i Nordøstitalien omkring 1900. En skelsættende begivenhed er deres udvandring i 1932 til det tidligere sumpområde syd for Rom, som det fascistiske regime havde ladet dræne og opdyrke. Gennem slægtens historie fortælles 50 års italienshistorie, fra slutningen af 1800-tallet frem til De Allieredes befrielse af Mellemitalien i foråret 1944. Det er Italiens historie i frøperspektiv og i bondeperspektiv og med et markant og kontroversielt historisk-politisk budskab omkring den fascistiske periode. – Foredraget vil især diskutere dette centrale budskab. Men også andre temaer vil blive berørt i foredraget: Forfatteren, den historiske roman, den litterære inspiration, fortællerrollen m.m.   

Bernhard Hagen er cand. mag. Historie, italiensk, samfundsfag. – Lektor emeritus fra Aarhus Katedralskole.

Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang og skal ikke forhåndstilmelde sig, men foreviser på blot på anfordring gyldigt medlemskort; mens ikke-medlemmer og gæster betaler kr. 100/person.
* Gæster og ikke-medlemmer skal tilmelde sig foredraget ved at købe adgangsbillet via dette LINK

(Måske ville det være en god idé spare de 100 kroner og i stedet at melde sig ind i foreningen, og samtidig få adgang til 10-15 arrangementer). 

Bernhard Hagen er en stor kender af Italien og beskæftiger sig indgående med at studere og kommentere det interessante, italienske politiske system. Da han samtidig er en levende og meget engageret fortæller, venter der tilhørerne en rigtig god aften.

Efter foredraget bydes som vanligt på et glas vin og en hyggelig snak med Bernhard Hagen og med de øvrige medlemmer.

Læs mere om bogen:

Dagbladet POLITIKEN skrev LINK

Dagbladet INFORMATION skrev LINK

Lån bogen på biblioteket, eller køb den her LINK

 

 

Udgivet i Aarhus tidligere arr.