Nyhedsmail 15. juli 2014

Kopi af nyhedsmail udsendt den 15. juli, 2014:

Italiensk Sommeropera i Syddjurs og Hollandske geder i Norddjurs.

Fra Djurs Sommeropera har Foreningen fået et ’last-minute-tilbud’ til Foreningens medlemmer og deres gæster:

Takket være et rigtigt godt samarbejde mellem Syddjurs Opera og Foreningen Dante Alighieri tilbydes en rabat på kr 75 pr. billet. Tilbuddet gælder resten af denne uge.

Billetterne fås derfor helt ekstraordinært fra 220 kr. pr billet. inkl. pladsreservation

Sådan bestilles billetter: Gå til hjemmesiden http://flexbillet.dk/opera

På et passende tidspunkt i købssituationen indtastes rabatkoden:

DANTE75

Syddjurs Sommeropera, som i snart mange år utrætteligt har givet tilhørerne uforglemmelige oplevelser, inviterer igen til sommeropera:

Programmet for 2014 er

TOSCA lørdag d. 26/7, kl. 20.00

og

OPERAGALLA mandag d. 28/7, kl. 20.00

Begge opføres i Rønde Højskoles teatersal på Skolevej 2, 8410 Rønde.

Der er gode parkeringsforhold lige uden for Teatersalen.

Traditionen tro er der begge aftener mulighed for spisning forinden, fra kl. 17.00.

Denne gang på restaurant “Bag Søjlen”, Hovedgaden 5, 8410 Rønde.

“Bag Søjlen” laver en flot 3-retters operamenu til kr. 225,- pr. person.

Bestilling af operamenu på “Bag Søjlen” sker på tlf. 8637 3500

Spisning afregnes særskilt med restauranten – den er ikke inkl. i billetprisen.

Bemærk at restauranten kun ligger 300 meter fra Teatersalen.

Der er også gode parkeringsforhold lige over for restauranten.

——————————————————————————–

REMINDER & KOPI AF TIDLIGERE NYHEDSMAIL

Opfølgning på sommerudflugten til Stenalt Gods.

Speciel åbning af gårdbutikken den 1. august

Store Gededag den 13 september

Som en opfølgning til udflugten til Stenalt Gods (Se LINK) med besigtigelse af Palladio-villa, italiensk tango-koncert og skøn, skøn middag sender vi TAK til det gæstfrie værtspar, en buket store klapsalver til musikeren, og venlige klap til gederne.

De deltagere, som ikke i forvejen kendte Stenalt og ”Ny Lade” fik sig en meget stor og positiv overraskelse: ”Laden” er i virkeligheden den smukkeste koncertsal, og med elegant opdækning, og alt hvad en kok kan ønske sig af udstyr til at fremstille lukulliske måltider – hvilket også var lykkedes!

Stenalt Gods har også efter nærmere aftale åbent i Gårdbutikken. Det er lykkedes Foreningen Dante Alighieri at få en aftale om åbning til Foreningens medlemmer og andre interesserede:

Fredag d. 1. august kl. 15 -17.

For nærmere information om Stenalt Gods, om Gårdbutikken og de forskellige varer, se www.stenalt.dk

Vi benytter samtidig lejligheden til at reklamer lidt for ”Store Gededag” eller Stenalt Marked, som det også kaldes:

Lørdag d. 13. september kl. 10 – 16 i ‘Ny Lade’ og på plænen foran, hvor ca. 30 udstillere med forskelligt håndværk har deres boder.

Mejerilauget fra Gl Estrup fremstiller rygeost af gedemælk, smedelauget har en mobil smedje på stedet.

Fjordbynetværket, der står for planlægningen og cafeen i Ny Lade, har ‘Stenalt platte’ klar til frokost. Der arrangeres 2 rundvisninger i løbet af dage.

Der er fri adgang, og det plejer at være rigtig, rigtig hyggeligt.

FORTSAT GOD SOMMER.. og på gensyn den 1. august.