Ny bog af Mogens Nykjær: “MIT FIRENZE”

På forlaget Gyldendal er netop udkommet Mogens Nykjærs nyeste storværk: “MIT FIRENZE”
Bogen er så ny, at kun én avis har nået at anmelde den. Berlingske Tidende har velfortjent lige givet den fem *****   Læs anmeldelsen her:  Mit Firenze
De få af Mogens Nykjærs trofaste læsere og følgere, som indtil nu har nået at læse bogen, anser den for at være den bedste af Nykjærs mange pragtværker
Blandt dem, som senest den 20. november har tilmeldt sig Foreningens festlige og traditionsrige sæsonafslutning den 27. november trækkes lod om et eksemplar af “MIT FIRENZE”
Foreningens øvrige medlemmer og andre interesserede kan købe bogen (årets bedste julegave) til en speciel god pris til kun kr. 300,- / stk.
Bogen skal bestilles og forudbetales via dette LINK
Bogen/bøgerne afhentes så i forbindelse med Sæsonafslutningen den 27. november. De som ikke har mulighed for at deltage i festlighederne den 27. november, kan efter nærmere aftale afhente bogen hos undertegnede i Brabrand. Send i givet fald og efter betalingen en mail til mail@dante-alighieri.dk  og aftal nærmere.

Bogen kan også afhentes i forbindelse med Iørn Korzens foredrag den 16. november- et foredrag som meget varmt anbefales til ALLE, også selvom man ikke kan italiensk, men blot har en vis interesse for sprog i almindelighed. Hvis bogen ønskes udleveret den 16. november, så skal den bestilles senest den 14. november på ovenstående link – og send så efter købet en mail til mail@dante-alighieri.dk og bed om at få bogen udleveret ved foredraget den 16. november.

Det er lykkedes at lokke Mogens Nykjær til at præsentere bogen ved et foredrag i Foreningen foråret 2018 – nærmere følger via hjemmesiden.
I forbindelse med bogudgivelsen arrangeres en rejse til Firenze med Mogens Nykjær 23.- 29. april, 2018 – Nyt følger via hjemmesiden. 
 
NB: En anden mulighed for at vinde et eksemplar af “MIT FIRENZE”
Blandt de tilmeldte til de Italienske uger i Aarhus  trækkes den 1. december lod om et gratis eksemplar af bogen