Mandag den 8. december: Festlig sæsonafslutning. Vind to biografbilletter

Foreningen Societá Dante Alighieri – Dante SYDøst inviterer alle medlemmerne til

Italiensk julekomsammen – Vind to biografbilletter

 Mandag den december kl. 18.30.

’Katia Ristorante’ , Riddergade 17, Fredericia,

 

Mød andre “Danter” i hyggelige omgivelser til en bid brød og et glas vin. I løbet af aftenen vil der være forskelligt underholdning, bl.a. Italien Quiz – en meget bred quiz: om italiensk kultur (mad, fodbold, vin, berømte steder, et par historiske spørgsmål m.m.) med mulighed for at vinde spændende præmier, såsom bøger, vin, og vi vil sammen synge et par italienske julesange.

Katia laver en dejlig platte til os med et sortiment af ægte italienske antipasti; hertil serveres et glas af husets vin; samlet pris 150 kr. som afregnes direkte med Katia på aftenen.

Tilmelding hurtigst muligt og senest 4. december foregår ved at sende en e-mail til Maria Banke på: mariebanke@hotmail.com

Oplys navn og antal deltagere.

VIND TO BIOGRAFBILLETTER til den italienske film Human Capital . Blandt alle, der har tilmeldt sig til Sæsonafslutningen inden den 1. december trækkes lod omgavekort til to billetter til filmen.

Læs mere om filmen nederst på siden.

Hvis man til denne sæsonafslutning foretrækker Katias a’ la carte, så er det også muligt (se www.da-katia.dk). Oplys ved tilmeldingen, hvis man ikke vil nyde Katias Antipasti-platte, men foretrækker à la carte.

En halv flaske husets vin kan tilkøbes for 105 kr., et glas til 45 kr,

Bemærk: Der er fine parkeringsmuligheder i Midtpunktet i umiddelbar nærhed af Riddergade.

Vel mødt d. 8. december!

 

Den nye italienske film Human Capital :

Den 20. november fik den italienske film Human Capital dansk biografpremiere. Filmen, der er baseret på Stephen Amidos bestsellerroman, er et prisbelønnet drama om den italienske overklasse. Så forbered dig på italiensk design og drama i verdensklasse.

Human Capital er fortællingen om dysfunktionelle familieforhold og økonomisk deroute mellem to familier. På en mørk vinteraften bliver en cyklist påkørt af en jeep. Cyklisten dør, og gerningsmanden forsvinder i nattens mulm og mørke. I efterdønningerne på ulykken bliver den rige familie Bernischi og den konkurstruede Rovelli-familie tæt forbundet – men hvorfor? Pludseligt viser der sig at være mange tætviklede tråde mellem de to familier, der ellers tilhører to vidt forskellige klasselag.

Human Capital har vundet mange priser på den internationale festivalscene, heriblandt var den storvinder ved den italienske Donatello-uddeling. Filmen er storfavorit til at blive udtaget som Italiens Oscar®-bud. På rollelisten ses blandt andre to at italiensk mest omtalte kvindelige skuespillerinder, Valeria Golino og Valeria Bruni Tedeschi, der vandt hovedprisen som kvindelige hovedrolleindehaver ved Tribeca Film Festival i New York.

LINK TIL TRAILER

Udgivet i Sydøst tidligere