Mandag den 28. november 2016 : Festlig sæsonafslutning

Mandag den 28. november 2016: Festlig sæsonafslutning.
HUSK AT MEDBRINGE GYLDIGT MEDLEMSKORT
 
 
 
Foreningen Società Dante Alighieri indbyder herved medlemmerne og deres gæster (se nedenfor) til års- afslutningen, hvor der som vanligt inviteres til en hyggelig aften med foredrag og spisning:
 
Mandag den 28. november, 2016 kl. 18.30 (NB!)
”Studenternes Hus”, Ringgaden, Århus Universitet,
Hornung- og Richard Mortensen stuen
(Indgang fra Ndr. Ringgade eller Langelandsgade/Frederik Nielsens Vej)
 Se KORT
 

Tilmelding til middagen er nødvendig for ALLE og sker kun ved at betale med kreditkort på dette LINK

 
Som indledning til aftenen vil der som vanligt være et opbyggeligt foredrag. I år  inviteres til:

SPÆNDENDE FOREDRAG, MED FLOTTE BILLEDER, OM ITALIENSKE VULKANER  AF VULKANEKSPERTTEN HENNING ANDERSEN.

Hvorfor fascinerer italienske vulkaner os? Vulkaneksperten Henning Andersen giver svaret.

Henning er kendt for sine bøger om vulkanen Vesuv og hans sidste bog: ”Vulkaner” fra Frydenlunds Forlag omhandler de italienske ildbjerge, der er nogle af verdens bedst studerede vulkaner.

Henning er en garvet foredragsholder, der gang på gang har tryllebundet publikum med sin viden. I dette foredrag kommer han kort ind på en redegørelse for Vesuv – Etna og Stromboli, men også Supervulkanen Campi Flegrei, der ligger vest for Napoli. Historien om Pompeji er nok kendt, men knapt så kendt er det, at en anden vulkan ligger vest for Napoli, der lige så stor en trussel for selve Napoli.

Efter foredraget er der som vanligt den sydeuropæiske, måske næsten italiensk-inspirerede, buffet til  normalt kr 175 / person. Da Foreningen fik aflyst et fordrag pga sygdom i efteråret, og derfor havde et arrangemente mindre end forudset, så går besparelsen til, helt ekstraordinært,  til at nedsætte betalingen for buffet i år til kun kr 150,- / deltagende medlem!  Vi håber derfor at se endnu flere af Foreningens medlemmer til en hyggelig og opbygelig aften

Menu:

  • 2x salat med årstidens grønt – insalate miste
  • Humus
  • Grillet carpaccio med nøddevinaigrette og parmesan
  • Hvid fisk bagt med urtecrust og serveret med pesto og syltede løg
  • Pollo alla toscana (kylling i tomatiseret hvidvinssauce med urter)
  • Patate al forno – små ovnbagte kartofler med oliven og timian
  • Tallegio-ost med sprød rugflager og hjemme sylt
  • Panna cotta med havtorn
  • Brød fra eget bageri og smør
  • Caffè e biscotti

Drikkevarer købes på stedet til rimelige priser. 

* NB: Medlemmernes venner, bekendte og gæster er også meget velkomne; men ikke-medlemmer skal betale Foreningens reelle kostpris for arrangementet: kr. 225,- / person
(…så det kan altså godt betale sig at blive medlem )

Tilmelding til middagen er nødvendig for ALLE og sker kun ved at betale med kreditkort på detteLINK

 
Vi håber at se alle Foreningens medlemmer! 
Udgivet i Aarhus tidligere arr.