Mandag 3. april: Foredrag ved Gisella Paccoi og Massimo Scudo: Påsketraditioner i Italien

Påsketraditioner i Italien

Foredrag ved Gisella Paccoi og Massimo Scudo

 

Sted: Rosborg Gymnasium, Vestre Engvej 61, 7100 Vejle. Auditoriet.

Kort: Se dette LINK

Påsken og julen er de største højtider i Italien. Påsken fejres i familien og sammen med venner: ”Natale con i tuoi, Pasqua con chi vuoi”, og den højtideligholdes i høj grad i kirkeligt regi. Påsken strækker sig fra torsdag til mandag, og italienske skolebørn kender ikke påskeferie med et omfang som danske skolebørns.

Påskefrokosten er en fast bestanddel af højtideligholdelsen på det verdslige plan, medens der på det religiøse plan er en række traditioner, der varierer lokalt og regionalt. Traditioner, der ikke mindst manifesterer sig i de såkaldte ”påskeprocessioner”.

Gisella Paccoi og Massimo Scudo vil føre os gennem den italienske påske i ord og billeder. Vi vil få et indblik i påskens forløb og betydning i Italien, og vi vil få viden om, hvor og hvornår påskeprocessioner foregår, og hvad vi kan forvente at opleve som tilskuere/deltagere.

Foredraget er delt i to afdelinger: Den første om den ”triste” del af påsken, torsdag til lørdag” og den anden om den festlige del: ”la resurrezione” og begge dele ledsages af korte videoklip.

Endelig vil Gisella og Massimo præsentere deres nye bog om de italienske regioner: ”Venti Rægioni”

 

Om foredragsholderne:

Gisella Paccoi og Massimo Scudo stammer fra Rom. De har boet i Danmark i mange år og underviser i Italiensk i Trekantområdet.

Gisella arbejdede som journalist i Italien med specielt focus på miljø og traditioner.

Foredraget foregår på et letforståeligt italiensk (iblandet lidt dansk) og med skriftlige danske kommentarer.

 

Adgang:

Er gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer skal på forhånd indbetale kr. 100 for at deltage. Indbetaling sker til konto: reg.nr: 9570  konto nr: 0012122896. Husk at angive navn og adresse i ”meddelelser til modtager”.

Det er nok en bedre idé at blive medlem af foreningen. Det koster 200 kr om året gældende fra indmeldelsesdatoen og giver gratis adgang til normalt 8 spændende foredrag med relation til Italien i Trekantområdet og ligeledes til tilsvarende arrangementer i Dante Sydvest (Esbjerg), i Dante Århus, ja faktisk i alle Danteafdelinger, hvor der ikke er specielle betalingsarrangementer.

Tovholdere:

Hanne Nielsen, hannenielsenmail@gmail.com    tlf. 28760673

Allan Lyhne, allanlyhne70@gmail.com     tlf: 91562554

(tovholderne kan også giver vejledning i indmeldelse)

 

 

 

Udgivet i Sydøst tidligere