Mandag den 9. juni kl. 15 i Musikhuset Aarhus: Pinse- og fødselsdags-koncert & ‘reception’

På egne og på Foreningen Società Dante Alighieri’s vegne inviterer jeg familie,  medlemmerne,  forhenværende og værende venner, kolleger, bekendte og ubekendte til en Pinse- og fødselsdags-koncert & komsammen med Maestro Giuseppe Fricelli og hans meget dygtige klaver-studerende fra Firenze’s konservatorium:

Mandag den 9. juni kl. 15.00

(2. pinsedag)

Foyer-koncert

MUSIKHUSET AARHUS

Program:

F. Chopin     Notturno op 48 n 1,Polacca op.53. Pianista Giacomo Rossi Prodi

J. S. Bach      Suite Francese n.6. Pianista Simone Tavoni

F. Liszt          Studio Trascendentale n 10. Pianista Simone Tavoni   

F. Chopin     Ballata n.2. Pianista Daria Aleshina                          

F. Liszt          Ballata n 2. Pianista Daria Aleshina

 J. Strauss     Valzer del Danubio. Duo pianistico Giuseppe Fricelli -Daria Aleshina

Giuesppe Fricelli  Il ragnetto Agenore: Den sørgmuntre historie om edderkoppen Agenore. Verdenspremiere på dansk.

Koncerten varer ca. 75 minutter

I anledning af min meget runde fødselsdag, 60 år samme dag, inviteres alle interesserede efter koncerten til en lille og særdeles uformel komsammen, hvor der bydes på lidt snack og et glas perlende Cava:

Et glas perlende vin mv serveres i Musikhusets egen kantine og på den tilhørende tagterrasse, begge på 6. etage. Man finder trappe (og om ønsket adgang til elevator, som skal låses op af undertegnede) til kantinen helt nede i bunden af Musikhuset: Man skal op ad “Sakse-trappen” mellem Symfonisk sal og Kammermusiksalen.

Jeg håber, at mange har lyst og mulighed for komme til koncerten med de dygtige musikere – og til at nyde at glas vin efter koncerten.

Med venlige hilsner 

Ib Larsen,

Presidente Società Dante Alighieri, Aarhus & Dante Syd

 NB: For at udelukke enhver tvivl og perpleksitet: Man forventes ikke at medbringe ’gaver’, blomster eller flasker (jeg drikker jo normalt ikke noget, som er stærkere end danskvand med citrus).

Hvis trangen til at gøre og give noget som helst bliver helt ustyrlig, så vil jeg blive rigtig og oprigtig glad frem for at modtage smukke, men forgængelige blomster, hvis Foreningen Società Dante Alghieri’s udfordrede økonomi i stedet bliver betænkt med et hvilket som helst beløb, lille eller ej – alt hjælper!  Så kan vi fortsætte med at arrangere uforglemmelige aktiviteter til fælles glæde – og så kan vi jo også ses til Dantes hyggelige arrangementer i fremtiden, og så igen sammen nyde endnu et glas vin eller danskvand.

Foreningens konto i Danske Bank: Registernummer 1551, Kontonummer 8013845. Mærk evt. ”60”

Den største glæde vil være at netop du/I kommer forbi den 9. juni til koncerten og også hilser på og nyder et glas sammen med mig og mine

 

Udgivet i Aarhus tidligere arr.