Indmeldelse for nye medlemmer

 

En ny afdeling af Società Dante Alighieri er stiftet: Dante Syd som bl.a. dækker Trekantsområdet Fredericia, Kolding og Vejle.

Der er nu åbnet for indmeldelse og for betaling af kontingentet via Foreningens medlemssystem fra Flexbillet, som sørger for styring af medlemskartoteket, udsendelse af nyhedsmails, opkrævning af kontingent osv.

Kun medlemmer som har betalt kontingent over Flexbillet får nyhedsmails og oplysning om arrangementer.

Med billetsystemet betaler medlemmerne straks med Dankort eller med andre kreditkort. Samtidig vil kun de medlemmer, som har betalt kontingent modtage nyhedsmails om foreningens egne aktiviteter og om alle de andre mange tilbud, som kommer i løbet af året.

Således melder man sig ind og betaler det årlige, næsten symbolske kontingent:

Kr. 200,- for enkeltmedlemmer, kr. 375,- for samboende par og kr. 100,. For studerende, som modtager SU.:

Det gøres kun, men meget nemt, ved at gå til medlemssiden hos Flexbillet via dette LINK .

Når siden åbner op i et ny vindue, så tryk på den røde knap: INDMELD og følg instruktionerne. Husk at have et betalingskort klar.

Lidt erfaringer med systemet:

Systemet tænker nogle gange mindre hurtigt, men til gengæld fornuftigt og eftertænksomt, og lidt tålmod hos brugeren skader ikke.

Hvis feltet til Postnummer ikke har plads til at skrive de fire tal, så sluk og begynd helt forfra.

Man skal ikke trykke på LOGIN nederst til venstre; men man skal gå direkte til den røde INDMELD-knap

Når betaling er gennemført, fremsendes straks via e-mail en kvittering/faktura og få minutter senere følger også et medlemskort, som man blot kan klippe ud. Ved kommende arrangementer i Foreningen udleveres et passende plastik etui.

På denne enkle måde får alle et medlemskort, som forevises ved arrangementerne. Medlemskortet er udstyret med et medlemsnummer, udløbsdato samt en stregkode.

Samtidig det muligt for samboende par begge at komme på mailinglisten, om ønsket – dog således at der er en primær mailadresse, som medlemskabet og betalingen knytter sig til.

Som nævnt vil kun betalende medlemmer kunne modtage e-mails fra Foreningen, så vi opfordrer til at man straks betaler kontingentet.

Foreningens medlemmer har normalt gratis adgang og skal blot møde op uden forhåndstilmelding, medmindre andet fremgår under omtalen af arrangementet.

Gæster og andre ikke-medlemmer er også velkomne til arrangementer: de skal blot købe en adgangsbillet via Flexbillet. Der vil ud for hvert arrangement være et link, som fører til køb og print af billet. Gæster og ikke-medlemmer skal betale for at deltage i arrangementer; men det er til gengæld meget billigt: oftest kun kr. 100/ foredrag, tilsvarende arrangementer som fx hos aftenskolerne og Folkeuniversitet vil koste mindst kr. 200/ foredrag. Men formentlig vil det da være en bedre investering i stedet at betale det årlige kontingent på kr. 200 og dermed få gratis adgang til 10-15 arrangementer og et tilhørende glas vin, og derudover få mails med informationer, rabatter mv. om andre relevante italienske aktiviteter, som ikke arrangeres direkte af Foreningen

På Foreningens hjemmeside NYT FRA DANTE SYD, er de første dele af forårets program for 2014. Der vil senere komme endnu flere arrangementer for foråret og også for efteråret på hjemmesiden. 

Vi er sikre på, at medlemmerne bliver glade for Flexbillet. Hvis der mod forventning skulle være problemer, spørgsmål eller konstruktive kommentarer til medlemssystemet, så kontakt venligst Foreningen via e-mail på mail@dante-alighieri.dk og oplys om problemet og gerne også et telefonnummer, så vil vi forsøge sammen at afhjælpe udfordringen.

Udgivet i Sydøst nye