Forårets program 2016:

 

Arrangementer:

Onsdag 10. februar (Commedia dell’Arte), torsdag 10. marts (Om Fellini), onsdag 27. april (Koncert). Mandag 9. maj (Italiensk kropssprog), en dag i juni (madarrangement).

 

Hvis andet ikke fremgår af sæsonens program, foregår foreningens arrangementer i Auditoriet på Esbjerg Gymnasium og HF.

 

Nærmere om det enkelte arrangement:

 

1) Onsdag d. 10/2 kl. 19.00: Ordinær Generalforsamling

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

Efter generalforsamlingen, ca. kl. 19.30:

Commedia dell’Arte

Foredrag v/lektor, cand. mag. Niels-Martin Josefsen, Esbjerg Gymnasium og HF

I en tid hvor teater i vid udstrækning var gamle græske komedier og tragedier spillet på græsk og kristne liturgispil spillet på latin – begge dele af eliten og for eliten – opstod en ny teaterform i Italien. Commedia dell’Arte var noget nær en folkelig og teatermæssig revolution, og én der har skabt ringe i vandet op gennem historien og sat sit uomgåelige aftryk. Hør historien om en unik italiensk teatertradition og dens plads i teaterhistorien.

 

2) Torsdag d. 10/3 kl. 19.00 – 21.30

’Drømmefabrik og cirkusforestilling’ – Foredrag om Fellinis filmkunst

v/lektorer, cand mag Jens Viggo Olavi Nielsen og Peter Mondrup, Esbjerg Gymnasium og HF

Om foredraget oplyser Mondrup og Nielsen:

”Den italienske instruktør og filmmager, Federico Fellini, der herhjemme er mest kendt for sin film om det søde liv, La dolce vita (1960), hvor Anita Ekberg tager bad i Trevi-Fontænen, var igennem hele sit liv inspireret af cirkus og klovne. Og samtidig omtalte han sin egen filmkunst som ’en drømmefabrik’. Som barn så han forestillinger i cirkus sammen med sine forældre, og senere lavede han også film om den mest berømte italienske cirkusfamilie (I Clowns, 1970). Det skorter således ikke på hverken muntre eller alvorlige klovne i Fellinis filmproduktion, lige fra La strada (1954), over Otto e mezzo (1963) og Ginger e Fred (1986), til hans sidste film, La voce della luna (1990). Men cirkusagtige optrin og tableauer er skam også til stede i film, hvor cirkus ikke direkte indgår, såsom i storfilmene Roma (1972) og Amarcord (1973). Samtidig hermed gjorde Fellini også rigt brugt af sit eget drømmeliv i sine film, og var i årevis under opsyn af en tysk jungiansk psykoanalytiker Bernhard, der – sammen med læsningen af Jungs egne værker – påvirkede Fellini i betydelig grad.

 

I løbet af foredraget vil vi se nærmere på Fellinis syn på sine egne film som en drømmefabrik, foruden hans livslange fascination af cirkus og klovner”.

Efter foredraget serveres et glas vin.

Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang til arrangementet og skal ikke forhåndstilmelde sig, men foreviser blot på anfordring gyldigt medlemskort. Gæster (=ikke-medlemmer) skal købe billet og betale kr. 100 pr. person og køber via dette LINK .

 

3)  Onsdag d. 27/4 kl. 19.00 – 21.30

Koncert med den italienske guitarist Fabio Federico

Fabio Federico er født i Rossano i 1974 og er pt. docent ved musikkonservatoriet i Foggia. Han har vundet priser i guitar ved nationale og internationale konkurrencer har turneret både som solist og lærer i adskillige lande.

Hjemmeside: www.fabiofederico.com

Se også på YouTube, Fabio Federico.

Hvis ikke andet meddeles, afholdes koncerten på Esbjerg Gymnasium og HF, festsalen.

Efter koncerten serveres et glas vin.

Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang til arrangementet og skal ikke forhåndstilmelde sig, men foreviser blot på anfordring gyldigt medlemskort. Gæster (=ikke-medlemmer) skal købe billet og betale kr. 100 pr. person og køber via dette LINK ,

 

4)  Mandag d. 9/5 kl. 19.00 – 21.30

Italiensk samtale uden ord (Il linguaggio del corpo)

v/Gisella Paccoi og Massimo Scudo

 

Det er en kendt sag, at italienerne gestikulerer, når de taler; men at de også kan kommunikere med hinanden uden at tale, er måske overraskende for de fleste.

 

Det vil to italienere, Gisella Paccoi og Massimo Scudo demonstrere. Det bliver en lærerig, sjov og underholdende aften. Kropssproget anvendes i mange forskellige miljøer, og det bliver vist på billeder, med små filmklip og demonstreret af Massimo med humor, sobert og måske en lille smule frækt.

Der bliver mulighed for selv at prøve teknikken af, hvis man har lyst.

Gisella Paccoi er bl.a. uddannet journalist og har boet i Danmark i 6 år og har her undervist i bl.a. italiensk. Massimo Scudo har boet i Danmark i 7 år og har bl.a. arbejdet som underviser i FOF.

Efter arrangementet serveres et glas vin.

Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang til arrangementet og skal ikke forhåndstilmelde sig, men foreviser blot på anfordring gyldigt medlemskort. Gæster (=ikke-medlemmer) skal købe billet og betale kr. 100 pr. person og køber via dette LINK.

 

5) En dag i juni måned

Madarrangement

 

 

Nærmere besked følger.

Deltagerne må beregne en vis betaling. Nærmere besked følger.

Som bekendt har medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri gratis adgang til arrangementerne og skal ikke forhåndstilmelde sig, men foreviser blot på anfordring gyldigt medlemskort. Gæster (=ikke-medlemmer) betaler kr. 100 pr. person og køber adgangsbillet:

Ikke-medlemmer skal tilmelde sig det ønskede arrangement ved at købe adgangsbillet via dette LINK

(Måske ville det være en god idé spare de 100 kroner og i stedet at melde sig ind i foreningen – og samtidig få adgang til en række arrangementer hvert år. Se under INDMELDELSE Dante Sydvest.)

 

Udgivet i Sydvest tidligere