Velkommen til Società Dante Alighieri

Foreningen Società Dante Alighieri er en verdensomspændende organisation, som henvender sig til alle som interesserer sig for italiensk kultur og sprog. I Danmark er der afdelinger i Århus, København og i Odense. I løbet af året er der i de enkelte afdelinger ca. 10-15 arrangementer, som dækker meget forskellige områder af italiensk kultur. Der er kurser, koncerter, film og foredrag, udflugter og også rejser til Italien. Arrangementerne kan være på italiensk eller på dansk - men alle fokuserer på de dansk-italienske kulturelle relationer. Se nærmere om aktiviteterne i de tre afdelinger af Società Dante Alighieri.



Società Dante Alighieri


Società Dante Alighieri


27. maj - Foredrag om arkæologiske udgravninger i Rom

Società Dante Alighieri inviterer herved medlemmerne til et besøg på Antikmuseet og et foredrag ved arkæolog Leif Erik Vaag, som er chefredaktør ved Tidsskriftet SFINX: 

Udgravningerne under kirken San Lorenzo in Lucina i Rom”
Torsdag den 27. maj 
NB: fra kl. 18.30
NB: På Antikmuseet
Aarhus Universitet
Viktor Albecks Vej 2
8000 Århus C
http://antikmuseet.au.dk/

For de kørende er det nemmeste at køre ind ved Statsbiblioteket og forsøge at finde en p-plads dér og så gå de sidste 100 meter hen til Antikmuseet med indgang fra Universitetsparken. Gående kan også gå ind fra Nordre Ringgade, ned gennem ’tunnelen’ og så ligger indgangen til Antikmuseet skråt til venstre med indgang fra universitetsparken og tydeligt afmærket! 

Se evt. dette kort:
http://maps.google.dk/maps?hl=da&um=1&ie=UTF-8&cid=0,0,16203625988817773226&fb=1&hq=antikmuseet+%C3%A5rhus+universitet&gl=dk&daddr=Viktor+Albecks+Vej+1414,+8000+%C3%85rhus+C&geocode=9817035198304670174,56.170142,10.200419&ei=ppPzS4qhNsHJ-Qb37fiABw&sa=X&oi=local_result&ct=directions-to&resnum=1&ved=0CBcQngIwAA


 
 Mere NB: Kl. 19.30 vil det være for sent at ankomme, da yderdørene vil være lukkede fra senest kl. 19.25 og der vil ikke siden være adgang.. 

Lidt om foredraget:

Midt på den sydlige langside af den smukke triangulære, romerske plads Piazza San Lorenzo in Lucina ligger en af byens allerældste forsamlingskirker, der har givet pladsen navn. Kirken, der skal være opført i 430'erne, er anlagt på murene af endnu ældre romerske bygninger. Tyske, italienske og sidst svenske udgravninger, der afsluttedes i 1998, har frilagt gulvmosaikker, mure fra flere forskelligartede bygninger og ikke mindst et af de ældste dåbsbasiner i Rom overhovedet. De arkæologiske fund herfra giver et anderledes og unikt billede af livet i det nordlige Rom mellem Piazza Venezia og Piazza del Popolo. 

Leif Erik Vaag er arkæolog, og var i en 4-måneders periode i 2000 ansat af det Svenske Institut i rom, for at lede fundbearbejdningen til publikation af de svenske udgravninger. Han var således tilknyttet det svenske projekt "San Lorenzo in Lucina - et romersk kvarter i forvandling". Ved hjælp af disse udgravninger kan man blive lidt klogere på dette aspekt af Roms tidlige historie. Kig ind på udgravningsprojektets hjemmeside, som der dog  ikke er rørt meget ved siden 2002. http://spazioinwind.libero.it/lucina/index.html Leif

Erik Vaag
blev i 1999 ph.d i klassisk arkæologi på en afhandling om sen-romersk keramik. Siden har han undervist på Institut for Klassisk Arkæologi indtil 2002, og samtidigt arbejdet med fundene fra arkæologiske udgravninger fra Akamas på Cypern, Halikarnassos (Bodrum) i Tyrkiet, samt middelalderfundene fra de fællesskandinaviske udgravninger af dels Castor og Pollux-templet på Forum Romanum og dels Santa Maria i Nemi. Fra 2002 har  han været ansat som redaktør på tidsskriftet SFINX, fra marts 2009 som chefredaktør.
 

Tidsskriftet SFINX
c/o Afdeling for Klassisk Arkæologi
Bygning 1414, lokale 106
DK-8000 Århus C
www.tidsskriftetsfinx.dk 

Vi benytter foredraget til at tilbyde medlemmerne et besøg på Antikmuseet, som ekstraordinært vil være åbent fra kl. 18.30 (men ingen adgang tidligere end kl. 18.30!).    
Kl. 19.00 vil Leif Erik Vaag give en kort introduktion til selve Antikmuseet.
Kl. 19.25 låses yderdørene og der vil ikke siden være adgang!
Kl. 19.30 vil Leif Erik Vaag fortælle om Udgravningerne under kirken San Lorenzo in Lucina i Rom” 

I forbindelse med arrangementet har vi fået en aftale med SFINX, og man kan jo benytte den første halve time fra kl. 18.30-19.00 til nyde disse tilbud: 
1) Introduktionsabonnement på 199 kr for årgang 2010 af SFINX. Man vil få nr 1 med i hånden med det samme.
2) Bogen "Rom - en antik storby" til halv pris, dvs. 75 kr.
3) Rejsenumrene "Rom" (1979) og "Rom og Vatikanet" (2000), hvori udgravningerne under San Lorenzo faktisk omtales side 66-67; 75 kr 

Vi håber at se mange af medlemmerne, og som vanligt vil Foreningen være vært ved et glas hvidvin efter foredraget. 

Med mange og venlige hilsner
Società Dante Alighieri
COMITATO DI  ÅRHUS (DK)  
www.dante-alighieri.dk
adminsøndag 09 maj 2010 - 20:27:27
Læs/Skriv komentar: 0


Du skal være logget på for at kunne skrive kommentarer - Log på, eller hvis du ikke er medlem klik her for at tilmelde

All trademarks are © their respective owners, all other content is © e107 powered website.
e107 is © e107.org 2002/2003 and is released under the GNU GPL license.

login.