Velkommen til Società Dante Alighieri

Foreningen Società Dante Alighieri er en verdensomspændende organisation, som henvender sig til alle som interesserer sig for italiensk kultur og sprog. I Danmark er der afdelinger i Århus, København og i Odense. I løbet af året er der i de enkelte afdelinger ca. 10-15 arrangementer, som dækker meget forskellige områder af italiensk kultur. Der er kurser, koncerter, film og foredrag, udflugter og også rejser til Italien. Arrangementerne kan være på italiensk eller på dansk - men alle fokuserer på de dansk-italienske kulturelle relationer. Se nærmere om aktiviteterne i de tre afdelinger af Società Dante Alighieri.



Società Dante Alighieri


Società Dante Alighieri


Program november - december
November:
Giuseppe Verdi : ”Rigoletto”
Lucia Rota Andersen vil præsentere Rigoletto af Giuseppe Verdi. Rigoletto var kendt og elsket af det store publikum lige fra den første opførelse. Operaen opfattes som et hovedværk i den såkaldte ”populære trilogi”, som omfatter Troubaduren og Traviata. Man siger, at Rigoletto blev skrevet i S. Agata på 40 dage, i løbet af hvilke Verdi drak megen kaffe!  På dansk med introduktion på italiensk.
På programmet en rejse i 2010
Lørdag den 7 kl. 14.30 FoF  lok. 48  Ordrupvej 60
2920 Charlottenlund
                                                                  


Alto Adige / Sydtyrol
Cand.mag. Anita Petersen vil være aftens foredragsholder. Alto Adige er Italiens nordligste provins omringet af vældige bjergkæder. Det er gammelt østrigsk land. Provinsens to største byer er Bolzano og Merano. I et idyllisk smørhul ligger sidstnævnte, områdets gamle hovedstad. Har man engang været her vil mindet altid leve videre i sindet som en drøm. Udover en fantastisk natur og spændende historie byder området også på gastronomiske specialiteter og mange vine.  På dansk med intro. på italiensk. 
General forsamling følger
Lørdag den 21 kl.14.00 Studieskolen, Borgergade 12,  1018 København K,  aud.110    

December: 

Tirsdag den 1. kl. 19:30
Massimo Cameli fra ”Il Vecchio Convento” (Portico di Romagna) er en værdig ambassadør for sin hjem-egn. Han vil vise os, at Romagna byder på mange gastronomiske og kulturelle oplevelser. Det var bl.a. her Pellegrino Artusi blev født, og det var her Dante søgte tilflugt under sin flugt fra Firenze. Efter konferencen vil vi nyde et righoldigt udvalg af smagsprøver på egnens vine og delikatesser. Konferencen er på italiensk med Power Point og med danske undertekster  I samarbejde med IIC, provinsen Forli-Cesena, ”Casa Artusi” i Forlimpopoli, ”La Strada dei vini” i Forli-Cesena, og den Italienske Sommelier Sammenslutning.
Istituto Italiano di Cultura Gjørlingsvej 11, Hellerup   


Onsdag den 2. kl. 19:30
 
Baptisterier fra Konstantin den Store til Dante. Henning Galmar, tidligere rektor på Fjerritslev Gymnasium, vil holde dette foredrag. Enhver Italiens-rejsende er stødt på fænomenet ”baptisterium”  i Rom, Pisa, Firenze og andre steder.  Udvalgte baptisterier vil blive analyseret med hensyn til det arkitektoniske formsprog, teologien og den kunstneriske udsmykning. Særlig opmærksomhed vil blive vist det temmelig ukendte, men meget smukke og nyligt restaurerede baptisterium i Nocera Superiore.
På dansk med introduktion på italiensk.
Onsdag d. 2. december kl.19.30. Frederiksberg bibliotek,
Danasvej 30 B, foredragssal.
 


Dante Alighieri c/o Lucia Rota Andersen ,Kulsvierparken 71, 2800 Lyngby.
Tlf 30344381( Finn sekretær)dantealighieri@mail.tele.dk  www.dante-alighieri.dk  Kontingent:150 kr (100 for stud.) Konto: Nordea 2102 8896 568 5838 (skriv navn; oplys adresse via tlf eller mail). Medlemmer af Dante får rabat ved medlemskab af Det Italienske Kulturinstitut: særpris 100 kr.
adminlørdag 31 oktober 2009 - 17:19:01
Læs/Skriv komentar: 0


Du skal være logget på for at kunne skrive kommentarer - Log på, eller hvis du ikke er medlem klik her for at tilmelde

All trademarks are © their respective owners, all other content is © e107 powered website.
e107 is © e107.org 2002/2003 and is released under the GNU GPL license.

login.