Gode gaver er boggaver – på udsalg!

Vi  har i forbindelse med foredrag og forfatter-aftner købt forskellige bøger i lidt større oplag og til gode priser. Bøgerne sælges nu med rabat til alle  interesserede.

Bøgerne bestilles ved at sende en e-mail til mail@dante-alighieri.dk

1) I Emnefeltet skrives: Boggaver

2) Nede i selve e-mail anføres bestillingen, samt navn og adresse.

3) Foreningen sender bekræftelse samt info om betaling og afsendelse, -normalt inden for 12 timer.

NB: Uanset antal bøger, så fremsendes de altid  for i alt kun kr 46,-

 

Vi sælger nu følgende bøger med stor rabat:

 

Mikael Sørensen og Jesper Ralbjerg: Calcio Italiano. Kultur, politik og økonomi på banen.

Tilbudspris kr. 200,- (normalpris kr. 299,-) Calcio italiano, kultur, politik og økonomi

Kan man lære noget om en nation og dens indbyggere ved at se på hvordan man spiller fodbold i det pågældende land? Er der noget at lære om nationens sammenhængskraft og om sociale, politiske og religiøse skel i befolkningen på nationens fodboldstadioner? Afspejles landets økonomiske situation i spillet på banen? Hvad siger tilskuernes opførsel på stadioner og mediernes dækning af spillet om samfundet som helhed? Kan fodbold, og her taler vi om både spillet på og uden for banen, overhovedet bruges som indgangsvinkel til at blive klogere på en stat og dens borgere? 

I denne bog rejser forfatterne til Italien for at søge svar på disse og mange andre spørgsmål. Det bliver til et fascinerende, forførende og til tider forfærdende møde med et land, dets indbyggere og dets fodbold. Selv om fodboldreglerne er ens i både Danmark og Italien, spilles spillet oftest på vidt forskellige måder – både på og uden for banen! 

Denne bog fortæller historien om italiensk fodbold – både den gode, den onde og den grusomme. Tag med til fodbold i Italien, og mød lidenskaben og lidelserne, festlighederne og forfaldet, stjernerne og skurkene

301 sider

 

Andreas Harder: Mine italienske køkkener

Tilbudspris kr. 175,- (Normalpris kr 299,95)Andreas Harder, Mine italienske køkkener

Denne kogebog er blevet til på Sardinien, hvor Andreas Harder sammen med sin kone og børn tilbragte et år sammen med den italienske del af familien.
Opskrifterne kommer dels fra Sardinien, men også fra andre af de mange og forskellige italienske regioner, f.eks. Sicilien, Veneto, Pimonte, Toscana og Marche
Herudover er der tips og tricks fra italienske slægtninge og venners køkkener – samt naturligvis en række klassiske opskrifter med ris, pasta, grøntsager, fisk, kød og desserter

240 sider

 

Thomas Harder: Anders Lassens krig

Tilbudspris kr. 275,- (Normalpris kr. 399,95)Thomas Harder, Anders Lassens krig

”den hidtil bedste biografi om Anders Lassen og hans utrolige liv” – Weekendavisen ”kan tilføje nye brikker til portrættet af denne usædvanlige mand. Det er en deltaljeret og rasende velskrevet bog om en ung mands vilde liv, der stoppede så pludseligt.” – *****Berlingske

Forlagsbeskrivelse: Anders Lassen var kun 20 år, da han i 1940 pga. den tyske besættelse af fædrelandet følte sig kaldet til at melde sig i britisk tjeneste. Fem år senere faldt han i kamp kun få uger før befrielsen. I krigen fandt den rastløse sjæl Anders Lassen et formål med sit liv og anvendelse for sine talenter. Den styrke og de færdigheder han udviste i aktiv krigstjeneste skulle blive legendariske. Under krigen deltog han med Small Scale Raiding Force – det senere Small Boat Service – i adskillige commandoraids mod tyske garnisoner på de besatte øer i Den Engelske Kanal og endnu flere mod tyske og italienske styrker rundt om i det græske øhav, hvor han mange steder stadig hyldes som den store befrier.Anders Lassens krig er en biografi, der skildrer de dramatiske begivenheder, Anders Lassen deltog i, men også hans opvækst og hvileløse sind, som drev ham ud på eventyr i en ung alder. Bogens primære fokus er de spændende og heoriske år 1940-45. Anders Lassens krig foregik i periferien af ´den store krig´, men ved hjælp af ´krydsklip´ til politiske, strategiske, propagandistiske, efterretningsmæssige, militærtekniske og andre forhold, der var bestemmende for, hvor og hvordan Anders Lassen og hans kammerater i specialstyrkerne skulle sættes ind, bringes hans krig i forbindelse med den store. Bogen er baseret på kilder, som forfatteren har opsøgt hos Lassens familie og i England, Tyskland, Italien og på de græske øer, hvor Lassen spillede en rolle.Thomas Harder, cand.mag i italiensk og historie, adjungeret professor ved CBS. Forfatter til bl.a. Italien fra Mazzini til BerlusconiFra Brenner til Trento – en rejse i Sydtyrol ogDen danske partisan. Desuden skribent ved Weekendavisen, oversætter, konferencetolk, foredragsholder mm

590 sider

 

Erik Bjørn, Jesper Remo : PIEMONTE: Drømmen, huset, livet

Tilbudspris kr. 150 (Normalpris kr. 299,95)PIEMONTE - drømmen, huset, livet

En enestående fortælling, med mange gode råd om, hvordan man finder, køber og restaurerer drømmehuset på en skøn bjergtop i sydens sol. Spækket med historier om farverige skikkelser, kulinariske madopskrifter, vinen og skæve anekdoter om livet i Piemonte. Holder du af Italien og gåer du med drømmen, vil du elske denne bog.

Forlagsbeskrivelse: Denne bog er en kombination af en eventyrlig fortælling om livet, mennesker, vin, mad  og traditioner i Piemonte, Italien, og kontante fakta om at købe og restaurere hus i Italien fra A-Z. En flot udstyrs bog fyldt med fotos af skønne huse, naturen, livet, mennesker, madopskrifter, vinen og områdets kulturelle højdepunkter.  Piemonte er verdensberømt for sine vine, Barolo, Baberra, mv. for sit spændende køkken, gamle kulturbyer og fantastiske natur. Bogen er både en fængslende historie og et godt værktøj der vil give læseren modet og anvisninger til selv at gå i gang med at realisere drømmen om eget hus, uanset hvor det måtte blive i Italien mv. 

Erik Bjørn er fotograf, med egen virksomhed i København. Købte i 2008 en faldefærdig ruin højt oppe i bjergene i Piemonte. Med kyndig bistand fra Jesper Remo forvandlede de ejendommen til et helt fantastisk hus, med dyb respekt for de gamle Italienske byggetraditioner. 

Jesper Remo har en fortid som professionel fodboldspiller og reklamebureau indehaver.  Har gennem de seneste 10 år været bosiddende i Piemonte, og har et meget stort lokalt kendskab til området. Jesper beskæftiger sig med at finde godt beliggende restaureringsmodne ejendomme, og med at styre lokale håndværker som konsulent i restaureringsfasen. Har herudover en forretning der eksporterer vin og fødevarer til Danmark. 

På hver sin Vespa scooter har Erik og Jesper kørt Piemonte tyndt på deres jagt efter spændende mennesker og historier. Det er blevet til en række vidunderlige anekdoter om menneskers levemåde, fantastiske vine, gode råvarer, madlavning, unikke opskrifter og utrolige historier. Kort sagt; Om livets gang i en pittoresk del af Italien.

302 sider

 

Hanne Roer: Beatrice i Paradiset

Tilbudspris kr 225,- (Normalpris kr. 348,-)Beatrice i Paradiset

Beatrice i Paradiset er den første bog på dansk om Dante Alighieris samlede forfatterskab.

Mesterværket Den Guddommelige Komedie er en af verdenslitteraturens klassikere, men også i sine lyriske digte, selvbiografien Nyt liv og de to poetikker Om veltalenhed på folkesproget og Gæstebuddet ses den eminente sprogsans, der gør Dante til et litteraturhistorisk unikum. Livet igennem eksperimenterer Dante med et væld af genrer og udfolder sin egen teori om digtekunsten. På den måde er Dante meget moderne.

Denne bog viser Dantes kompleksitet gennem sideløbende læsninger af Den Guddommelige Komedie, hans digte og poetik. To spørgsmål fungerer her som ledetråd: Var Dante inspireret af den danske sprogfilosof Boethius da Dacia, da han skrev sine værker om digtningens væsen og funktion? Og hvem var den skønne Beatrice, som Dante lovpriste i mange af sine værker?

Bogen giver et enestående indblik i Dantes univers og dermed også i middelalderens litterære og filosofiske landskab.
307 sider

 

Maria Fabricius Hansen: Genbrugskirker i Rom

Tilbudspris kr. 175,- (Normalpris kr. 250)Genbrugskirker i Rom

Kunsthistorikeren Maria Fabricius Hansen har skrevet en spændende, alternativ guidebog om Roms middelalderkirker. Ved at genbruge de antikke elementer byggede man både symbolsk og håndgribeligt videre på det storslåede fortid.

Der kan gå sport i at jagte genbrugsarkitektur i Rom. Det skriver kunsthistorikeren og medlem af direktionen i Ny Carlsbergfondet, Maria Fabricius Hansen, i sin nye bog.
Og sport er der sandelig gået i den: Hun har forsket i fænomenet i årevis. Genbrug af antikke bygningselementer – navnlig store søjler – i Roms middelalderkirker var i 2005 emnet for hendes doktorafhandling med den komplicerede titel: ”The Eloquence of Appropriation: Prolegomena to an Understanding of Spolia in Early Christian Rome”. 

Pointen med denne nye bog er netop at gøre disse forskningsresultater synlige og brugbare for alle danske turister, der rejser til Rom. En god idé, og bogen er et rigtigt fint, specialiseret supplement til andre guidebøger om Rom. 
Kejser Konstantin flyttede i begyndelsen af 300-tallet Romerrigets hovedstad til Konstantinopel (Istanbul), og det vestromerske rige, hvor Rom var det pompøse centrum, falmede. Tilbage stod alle de fornemme bygninger, og bogen handler om, hvordan Middelalderens bygherrer stjal materiale fra disse antikke huse og templer. Ikke fra de fineste bygningsværker, men fra strukturer, der allerede var forfaldne, vurderer forfatteren. 

Mangel på byggestof: I kunsthistoriesprog kaldes disse genbrugsmaterialer for spolier, og Maria Fabricius Hansen zoomer ind på de – ifølge hende – otte mest spændende middelalderkirker mht. dette spoliebrug. 
At man sådan nappede gammelt materiale, skyldes de økonomiske nedgangstider, som romerne oplevede: Der var simpelthen mangel på byggestof. Men der er også andre, mere spændende årsager til genbruget, argumenterer Maria Fabricius Hansen. Der er meget stor usikkerhed ved at beskæftige sig med dette emne, hvorom der kun findes sparsomt skriftligt materiale, men forfatteren har en god sag, som hun argumenterer kløgtigt for. 

Magt og æstetik: Ved at genbruge de antikke elementer byggede man således håndgribeligt og symbolsk videre på det storslåede fortid, forklarer hun. 
Den nye magt, kirken/ kristendommen, kunne dermed iscenesætte sig selv som det hedenske Romerriges arvtager. Kejser Konstantin regnes for den første kristne kejser, selv om han først lod sig døbe på sit dødsleje – og hans dramatiske, kristne omvendelse kan man se på vægmalerier i flere af byens kirker. 
En anden grund til genbruget er, at man i Middelalderen satte pris på den æstetik, som denne sammenblanding af nye og gamle materialer frembragte. Man foretrak simpelthen variationen, fordi den skabte et levende rumligt udtryk, mener forfatteren. 
Dette kommer måske allersmukkest til udtryk i basilikaen Santa Maria i Trastevere (1140-48), hvor to rækker af enorme og fra hinanden enormt forskellige søjler leder op mod alteret. Det er et rum, der sitrer af energi og æstetik. Også i den simplere, cirkulære Santo Stefano Rotondo (ca. 460) er der fuld knald på forskelligartetheden, især i form af store søjler. 
Og sådan kunne man blive ved. 
Spoliebruget stoppede i ca. 1300, konstaterer Maria Fabricius Hansen.

256 sider

 

Thomas Harder,Alfredo Tesio, Steen Bo Frandsen, Gert Sørensen, Jesper Storgaard, Karl Aage Rasmussen, Peter Mandal Hansen, Thomas Harder, Nils Schou, Maria Fabricius, Karen Slej & Mogens Nykjær: Vide Verden: ROM

Tilbudspris kr. 175,- (Normalpris kr. 249,95)  MIDLERTIDIGT UDSOLGT

Vide Verden Rom

En anderledes guide og introduktion til Den Evige Stad, hvor 12 eksperter giver hver sin vinkel på byen, som man aldrig bliver færdig med at besøge:

Thomas Harder Intro – Mit Rom

Mogens Nykjær Skt. Peter – Foran porten til Peterskirken

Jesper Storgaard Fontænerne – Et lykkeligt ægteskab mellem vand og sten

Maria Fabricius Hansen Genbrug – Antikkens efterliv i middelalderen

Karl Aage Rasmussen Afveje – Det ukendte Rom

Steen Bo Frandsen Fascismen – Tilnærmelser til et tredje Rom

Alfredo Tesio Muren – Rundt om det gamle Rom med enkelte afstikkere

Mogens Nykjær Maleren – En dag med Caravaggio

Nils Schou Trastevere – Livet ved floden

Thomas Harder Kirken – Pavens by

Gert Sørensen Gerningssteder – Roms politiske mord

Peter Mandal Hansen Arkitekturen – Roms moderne bygningsværker

Karen Slej Forum – Magtens centrum og bolig

296 sider

 

Eva Ravnbøl: Romerske Restauranter/Romerske Retter – to bøger i én:

MIDLERTIDIGT UDSOLGT

Tilbudspris kr. 100,- (Normalpris 160,-)Romerske RestauranterRomerske Retter

“En ualmindelig nyttig og appetitlig lille indføring i Roms gastronomiske herligheder. Jeg kender nogle af de 20 restauranter og er helt enig i Eva Ravnbøls bedømmelse af dem, og hvad de andre angår, vil jeg snarest muligt følge hendes anbefalinger.” – Thomas Harder, Politiken

To bøger i én: Eva Ravnbøls populære guide til sine 20 yndlingsrestauranter i Rom. Der er opskrifter i kapitlet med Romerske retter, som man får, når man vender bogen på hovedet.

Rom er et af danskernes foretrukne rejsemål, ikke mindst til “forkælelsesferie”. Maden og vinen er en vigtig del af en god ferie, og med Romerske restauranter i lommen er man sikker på succes hver aften. Eva Ravnbøl har boet 14 år i Rom, så hun ved, hvad hun taler om, når hun foreslår en ristorante, et trattoria eller et enoteca. Sammen med fotografen og Rom-elskeren Søren Rud har hun udvalgt 20 personlige favoritter, der alle har deres særlige historie og specielle stemning – og så er der noget for enhver pengepung.

MIDLERTIDIGT UDSOLGT

170 sider