Indmeldelse Aarhus

 

Velkommen som helt NYT** medlem af Foreningen Società Dante Alighieri, Aarhus.

(De eksisterende medlemmer får automatisk en betalingsanmodning, lidt før medlemskabet skal fornyes. De skal/må ikke foretage ny-indmeldelse, men skal blot vente på betalingsanmodningen fra Flexbillet – og benytte det link, som er i den tilsendte email. Hvis  man som eksisterende medlem alligevel skulle vælge at melde sig ind som helt nyt medlem, så vil  jo stadig stå som restant på det gamle medlemsnummer, med risiko for automatiske rykkere og til sidst besøg af voksne mænd med tatoveringer og rygmærker..)

Vi byder velkommen til nye medlemmer og til vores medlemssystem fra Flexbillet, som sørger for styring af medlemskartoteket, udsendelse af nyhedsmails, opkrævning af kontingent osv.

** Da det efterhånden er svært at få plads til alle interesserede ved de enkelte arrangementer, forbeholder Foreningen sig ret til lejligedsvist og midlertidligt at lukke for tilgang af nye medlemmer. I givet fald vil man senest 48 timer efter indmeldelsen få besked, om at medlemskabet desværre ikke kan bekræftes, og det indbetalte kontingent refunderes. Bemærk de præcise regler for refundering  under punktet “Det med småt” nederst på siden for “Indmeldelse” på Flexbillets side.

Via vores medlemssystem fra Flexbillet betaler man ved indmeldelsen med Dankort eller med andre kreditkort.  Medlemskabet er straks aktivt.  Kun de medlemmer, som har betalt kontingent, kan modtage nyhedsmails om foreningens egne aktiviteter og om alle de andre mange tilbud, som kommer i løbet af året.

Prisen* for selve medlemskabet for de næste 12 måneder er kr. 200 for enkeltmedlemmer,  kr 375 for samboende par og kr 100 for studerende, som modtager SU.

 

Sådan melder man sig ind: Gå  til medlemssiden via dette LINK .

Når siden åbner op i et ny vindue, så tryk INDMELD og følg instruktionerne. Husk at have et betalingskort klar.

Lidt erfaringer med systemet:

Systemet tænker nogle gange mindre hurtigt, men til gengæld fornuftigt og eftertænksomt, og lidt tålmod hos brugeren skader ikke.

Hvis feltet til Postnummer ikke har plads til at skrive de fire tal, så sluk og begynd helt forfra. Når feltet med Postnummer udfyldes, kommer BY automatisk frem, så det kan man ikke selv skrive.

NB: Man skal  ikke trykke på LOGIN nederst til venstre; men man skal gå direkte til den røde INDMELD-knap

Når betaling er gennemført, fremsendes straks via e-mail en kvittering/faktura og få minutter senere følger også et medlemskort, som man blot kan klippe ud. Ved kommende arrangementer i Foreningen udleveres et passende plastik etui. Medlemskortet forevises på anfordring ved arrangementer. Medlemskortet er udstyret med et personligt medlemsnummer, udløbsdato samt en stregkode. Når de 12 måneders medlemskab er ved at udløbe, fremsendes automatisk opkrævning for de følgende 12 måneder.

Det er muligt for samboende par begge at komme på mailinglisten, om ønsket – dog således at der er en primær mailadresse, som medlemskabet og betalingen knytter sig til.

Som nævnt vil kun betalende medlemmer  kunne modtage e-mails fra Foreningen, så vi opfordrer til at man straks betaler kontingentet.

NB: Ved indmeldelse accepterer man også at få nyhedsmails fra webmaster, Italien Information Service (IIS)  (www.iis.dk)  – nyheder om italienske aktiviteter i Danmark, om italienske bøger, film, foredrag og fx også om rejser til Italien. Såfremt man ikke ønsker at modtage yderligere nyhedsmails fra IIS, kan disse meget nemt frameldes via link i den tilsendte nyhedsmail.

Gæster og andre ikke-medlemmer kan meget nemt komme til at købe en adgangsbillet til Foreningen Società Dante Alighieri’s aktiviteter via Flexbillet. Der vil ud for hvert arrangement være et link, som fører til køb og print af billet. Foreningens medlemmer har normalt gratis adgang og skal blot møde op og på anmodning fremvise gyldigt medlemskort.

Gæster og ikke-medlemmer skal betale for at deltage i arrangementer*; men det er til gengæld meget billigt: oftest kun kr. 100/ foredrag, som fx hos aftenskolerne og Folkeuniversitetet vil koste mindst kr. 200/ foredrag. Formentlig vil det så være en bedre investering i stedet at betale det årlige kontingent på kr. 200 og dermed få gratis adgang til 10-15 foredrag.

På Foreningens hjemmeside NYT FRA AARHUS er store dele det kommende program sat op med masser af aktiviteter. Der kommer løbende mange flere arrangementer på hjemmesiden.

Vi er sikre på, at medlemmern er glade for medlemssystemet fra Flexbillet. Hvis der mod forventning skulle være problemer, spørgsmål eller konstruktive kommentarer til medlemssystemet, så kontakt venligst Foreningen via e-mail på mail@dante-alighieri.dk og oplys problemet og gerne også et telefonnummer, så vil vi forsøge at vejlede på bedste vis.

 

*NB: I forbindelse med betalingen opkræves et billetgebyr på kr. 5,- samt et mindre, varierende gebyr til kortudsteder afhængig af om man betaler med Dankort, Visa, Eurocard m.fl.