5. marts: invitation til foredrag om ETRUSKERNE på Antikmuseet

Fra ANTIKMUSEET på Aarhus Universitet har Foreningen modtaget en invitation til et foredrag om ETRUSKERNE

Etruskerne på Antikmuseet
Foredrag om etruskerne og museets etruskiske samling

Tirsdag d. 5. marts på Antikmuseet,
Aarhus Universitet kl. 19.30
(Se kort: http://antikmuseet.au.dk/besoeg-museet/)


Vi er på Antikmuseet i gang med at forberede en nyudstilling af vores etruskiske samling. Vi vil i den anledning gerne invitere jer til et arrangement om etruskerne på Antikmuseet.
Først giver vi jer et lille foredrag om den etruskiske kultur.
Derefter fortæller vi om vores samling og præsenterer nogle af vores genstande lidt dybere.

Vi byder derefter på en kop kaffe eller et glas vin.

Til sidst kunne vi godt tænke os at høre lidt om, hvad I med jeres interesse for Italien, synes er interessant ved etruskerne. Hvad har I evt. af gode erfaringer fra besøg i Etrurien og på museer om etruskerne.
Hvad kunne I tænke jer at få ud af et besøg på et museum som Antikmuseet.

Alle input er interessante og kan være med til at hjælpe os med at lave en god udstilling.

Lektor og museumsleder Vinnie Nørskov
Cand.mag. med speciale i etruskisk arkæologi Anna Sofie Schjødt Ahlén

Man behøver altså ikke at have noget forhåndskendskab til Etruskerne: Under alle omstændigheder vil der være et interessant foredrag og en introduktion til Etruskerne. Foredraget og aftenen er åben for alle. Det vil jo også være relevant for Antikmuseet at få gode ideer i almindelighed til opbygning og formidling til ’almindelige’ besøgende.

Med venlige hilsner
Società Dante Alighieri
AARHUS

Udgivet i Aarhus tidligere arr.