Torsdag 30. januar 2014: Foredrag ved kunsthistoriker Hans Jørgen Frederiksen

 

Foreningen Società Dante Alighieri inviterer herved til et foredrag ved kunsthistorikeren Hans Jørgen Frederiksen:

 

Himlens hvælv

Hvælvudsmykninger i italienske kirker og kapeller fra oldkirke til barok

Torsdag den 30. januar, kl. 19.30

Århus Universitet,

NB: I de “gule bygninger”, i Nordøsthjørnet.

Bygning 1324, lokale 011

Se kort på dette LINK

 

Ved foredraget vil Hans Jørgen Frederiksen tale om:

Hvælvudsmykninger i italienske kirker og kapeller fra oldkirke til barok

Kirkebygningers og kapellers hvælvinger er traditionelt blevet opfattet som symboler for Himlen i skiftende relationer mellem det metafysiske og det meteorologiske. I dette foredrag præsenteres og kommenteres en række interessante eksempler fra den beskedne begyndelse omkr. år 200 til de mere spektakulære eksempler fra 16-1700-tallets barok.

Hans Jørgen Frederiksen er lektor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet.

Medlemmerne af  Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang og medlemskort medbringes; mens ikke-medlemmer og gæster betaler kr. 100/person/foredrag.

Gæster og ikke-medlemmer skal tilmelde sig foredraget ved at købe adgangsbillet via dette LINK

(Måske ville det være en god idé spare de 100 kroner og i stedet at melde sig ind i foreningen, og samtidig få adgang til 10-15 arrangementer).

                        

Efter foredraget bydes som vanligt på et glas vin.